Københavns Fondsbørs Pressen Under henvisning til Fondsbørsmeddelelse af 8. januar 2009 har FIH i dag nedlagt forretningsområderne aktiehandel og -analyse samt wealth management som et led i at tilpasse forretningen til den nuværende markedssituation. FIH vil fremover fokusere på kernen i forretningen: udlån til erhvervskunder suppleret af to rådgivningsbaserede forretningsenheder: Corporate Finance (FIH Partners) og Financial solutions (rådgivning om strategisk risikostyring og gældspleje). FIH har derfor med stor beklagelse meddelt medarbejderne, at FIH nedlægger 94 stillinger. Af disse er 24 ubesatte stillinger der nedlægges, mens 70 medarbejdere i dag har modtaget en opsigelse. De opsagte var beskæftiget i de nedlagte områder og områder, der understøtter disse. Ligeledes omfatter medarbejderreduktionerne dimensionering af stabs- og støttefunktioner i for-hold til den nye forretning. FIH beskæftiger herefter 358 medarbejdere. København onsdag den 28. januar 2009 kl. 14:15 Lars Johansen Adm. direktør
FIH Erhvervsbank A/S nedlægger aktieafdelingen og opsiger medarbejdere
| Source: FIH Erhvervsbank A/S