Ekstraordinær generalforsamling - Holdingselskabet af 1958 a/s


Selskabsmeddelelse	
Holdingselskabet af 1958  
(afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s)

Selskabsmeddelelse nr. 26/2009
Den 3. februar 2009
Kontaktperson:
Søren Thygesen
Direktør afviklingsselskabet
Tlf. 4045 2999
thygesen@kaalund.dk


Ekstraordinær generalforsamling - Holdingselskabet af 1958 a/s 
(afviklingsselskabet efter Bonusbanken a/s)

Ledelsen i selskabet har, således som der tidligere er orienteret om, forsøgt
at optimere selskabets værdi for aktionærerne ved at sælge selskabet eller
finde investorer til videreførelse af dette. 

Der har været ført forhandlinger med en række mulige investorer. Det har
imidlertid ikke ført til positive resultater. Årsagen hertil har i hvert enkelt
tilfælde været de eventualkrav, der er rettet mod selskabet fra købere af
Scandi Notes obligationer. Der er gjort erstatningskrav gældende mod selskabet,
idet køberne mener at være blevet fejlrådgivet af banken. 

Selskabets ledelse er sammen med Codan som ansvarsforsikring i færd med at
afdække de faktiske forhold omkring rådgivningen. Dette arbejde forventes
afsluttet inden for de næste 2-3 uger, således at Scandi Notes køberne vil få
endelig meddelelse om Codans og selskabets holdning til erstatningsspørgsmålet.

Situationen for selskabet er på denne baggrund så usikker, at det ikke tjener
noget formål at opretholde noteringen på Nasdaq OMX Københavns Fondsbørs,
hvorfor der på en ekstraordinær generalforsamling den 23. februar 2009 kl.
10:30 vil blive stillet forslag om, at selskabet begærer sig afnoteret, og at
selskabet træder i solvent likvidation. 

Under likvidationen vil sagerne om Scandi Notes kravene blive fortsat og søgt
afsluttet, ligesom bestræbelserne på et salg af selskabet naturligvis vil blive
fortsat. Lykkes bestræbelserne, vil likvidationen kunne ophæves.

Med venlig hilsen
Holdingselskabet af 1958 a/s

På bestyrelsens vegne
Erik Werlauff
Formand

Attachments

selskabsmedd 26.pdf