Ledelsesforhold og økonomi


Selskabsmeddelelse nr. 46
Offentliggjort via OMX den 3. februar 2009

Ledelsesforhold og økonomi

På bestyrelsesmødet den 3. februar 2009 i Nordic Tankers A/S  blev det
besluttet med omgående virkning at konstituere Flemming Krusell Sørensen som
administrerende direktør (CEO). Flemming Krusell Sørensen bliver derfor
ordinært medlem af selskabets bestyrelse. Advokat Sven Rosenmeyer Paulsen
erstatter Flemming Krusell Sørensen som næstformand. 

Claus Breitenbauch er genindtrådt i selskabets direktion med charge af COO.

Bestyrelsen meddeler, at selskabet her en absolut tilfredsstillende egenkapital
og har fri likviditet og trækningsrettigheder i et betryggende omfang. 

Bestyrelsen har påbegyndt undersøgelsen af den tidligere ledelses dispositioner
og oplyser, at disse efter en foreløbig vurdering ikke har et omfang, der er
truende for selskabets økonomiske stilling. 


Yderligere informationer hos 
Bestyrelsesformand Klaus Kjærulff, telefon +45 40 10 81 11