Internetmæglerne erobrer markedsandele


Internetmæglerne erobrer markedsandele

Internetmæglerne startede det nye år forrygende, med rekordhøje
markedsandele i januar måned målt på omsætningen. Tidligere har
internetmæglerne ligget i top målt på antal handler, men nu øger
markedsandelene også markant målt på omsætningen. I januar måned var
markedsandelen målt på omsætningen 11,7% mod 8,3% og 6,0% for
henholdsvis 12 og 24 måneder siden.
”De private investorer står for en større og større del af aktiehandlen
på Københavns Fondsbørs. Den totale omsætning og specielt de
professionelle aktørers omsætning har mindsket markant. De privates
indflydelse på børsen er dermed øget betydeligt, og det er ikke længere
kun i mindre selskaber som private kan påvirke kursudviklingen, men også
i større selskaber”, siger Max Gandrup, Country General Manager for
Nordnet Danmark.
Internetmæglernes markedsandele målt på antal handler var i januar måned
14,0% mod 11,8% og 11,0% for henholdsvis 12 og 24 måneder siden.  
Høj aktivitet hos private investorer i januar måned +20%
De private investorer gennemførte 9.842 handler i gennemsnit pr.
handelsdag på Københavns Fondsbørs i januar måned 2009 hos
internetmæglerne. Det var en stigning på 20% i forhold til december
måned 2008 med 8.199 handler pr. handelsdag, men et fald på 4% i forhold
til januar måned 2008 med 10.297 handler pr. handelsdag.
”2009 startede med flotte kursstigninger, men glæden blev desværre
kortvarig i takt med en lang række selskabers nedjusteringer. Den store
usikkerhed som præger markedet og de enorme kursudsving, specielt i
bankaktier, medførte at de privates handelsaktivitet var tilbage på et
meget højt niveau i januar”, siger Max Gandrup, Nordnet Danmark.
Vestas fortsat dominerende
Med 87.117 handler og 42% af samtlige handler hos internetmæglerne kom
Vestas flot ind i det nye år. Alt tyder dermed på at de privates store
fokus på vindmølle-giganten fortsætter ufortrødent i 2009. Handlen med
Danske Bank aktier mere end fordobledes i forhold til december måned, og
Novozymes, som fremlagde et flot regnskab, var den eneste nyhed på Top
10 listen.
”Vestas og Carlsberg ligger stadigvæk i top over de mest handlede aktier
hos de private. Men den store usikkerhed på finansmarkedet og de enorme
kursudsving, specielt i bankaktier, medførte en fordobling af handlerne
i Danske Bank. Novo Nordisk fik dermed vige sin plads til Danske Bank i
Top 3 denne måned”, siger Max Gandrup, Country General Manager for
Nordnet Danmark.
De fem mest populære aktier i januar blandt de private investorer var
Vestas, Carlsberg B, Danske Bank, Novo Nordisk B og FLSmidth & Co.
Internetmæglernes Top 10 liste:

Antal handler januar                Antal handler december   
          1 VESTAS           87.117           1 VESTAS            59.339
          2 CARLSBERG B      19.263           2 CARLSBERG B       15.003
                                                NOVO
          3 DANSKE BANK      16.099           3 NORDISK B          8.287
            NOVO
          4 NORDISK B        10.445           4 DANSKE BANK        7.557
            FLSMIDTH &                          FLSMIDTH &
          5 CO                7.837           5 CO                 7.163
          6 MAERSK B          6.887           6 MAERSK B           5.986
          7 GENMAB            5.848           7 D/S NORDEN         4.034
          8 D/S NORDEN        5.206           8 DSV                3.257
          9 DSV               4.814           9 GENMAB             2.870
         10 NOVOZYMES B       4.439          10 NKT HOLDING        2.735
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E-Trade Bank og Saxo Bank.
Nordnets kunder tror på kursstigninger i Vestas
Nordnets kunder var i januar måned nettokøbere af aktier med sammenlagt
20 mio. kr.
Største nettokøb hos Nordnet skete i Vestas og Nordea Bank med
henholdsvis 54,0 mio. kr. og 5,6 mio. kr. Største nettosalg skete i Novo
Nordisk B og Carlsberg B med henholdsvis 16,1 mio kr. og 11,1 mio. kr.
”De private har en meget stor tiltro til, at Vestas aktien kommer godt
igennem finanskrisen og udvikles positivt fremover. Vestas var den mest
nettokøbte aktie i 2008 hos Nordnet med 87 mio. kr., og i takt med
kursfaldet i Vestas i januar måned nettokøbte Nordnets kunder Vestas
aktier for hele 54 mio. kr.”, siger Max Gandrup, Nordnet Danmark.
Nordnet kunders største nettokøb og nettosalg i januar måned:

Største nettokøb/mio.               Største nettosalg/mio.
kr. januar                          kr. januar                
            VESTAS WIND                         NOVO NORDISK
          1 SYSTEMS        54,0               1 B                  -16,1
          2 NORDEA BANK     5,6               2 CARLSBERG B        -11,1
          3 MAERSK B        3,1               3 DANSKE BANK         -6,5
          4 D/S NORDEN      3,0               4 MAERSK A            -4,9
            AURIGA
          5 INDUSTRIES      2,3               5 NOVOZYMES B         -3,5
            WILLIAM
            DEMANT                              GN STORE
          6 HOLDING         1,6               6 NORD                -2,6
          7 TDC A/S         1,5               7 DANISCO             -1,7
            GREENTECH
            ENERGY                              ØSTASIATISKE
          8 SYSTEMS         1,0               8 KOMPAGNI            -1,6
          9 NEUROSEARCH     1,0               9 DSV                 -1,6
         10 SAS             0,8              10 TRYGVESTA           -1,4
Kilde: Nordnet Bank

Statistik privat
aktiehandel                                                   
                    Ændring    Ændring    Jan. 09    Dec. 08     Jan. 08
                     Jan09/     Jan09/      Antal      Antal       Antal
                      Dec08      Jan08    handler    handler     handler
Nordnet Bank            40%        -6%    115.911     82.826     123.733
E-Trade Bank            25%        -5%     83.867     66.886      88.426
Saxo Bank               14%       -52%      6.896      6.067      14.385
Internetmæglere,                                                        
Totalt pr. måned        33%        -9%    206.674    155.779     226.544
Totalt pr.
handelsdag              20%        -4%      9.842      8.199      10.297
Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
For yderligere information, kontakt:
Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark
Telefon: +46 709890071
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

Attachments

02032216.pdf