02-2009 - Amagerbanken - Årsrapport 2008


NASDAQ OMX Copenhagen A/S
	                                                          
Pressen	5.februar 2009
                                                          
Meddelelse vedrørende Amagerbankens årsrapport 2008                             
Trods fremgang i basisindtægterne udgør resultatet efter skat et underskud på   
519 mio.kr. Resul­tatet er væsentligt påvirket af negative kursreguleringer og  
nedskrivninger på udlån, som i høj grad kan henfø­res til værdiforringelse af   
aktiver, primært inden for fast ejendom og det finan­sielle marked. Ledel­sen   
anser såvel de negative kursreguleringer som nedskrivninger på udlån for        
utilfredsstillende.                                                             

Fra årsrapporten skal særligt fremhæves:                                        
Basisindtægterne udgør 1.282 mio.kr., en stigning på 9,5 % i forhold 2007       
Stigning i nettorenteindtægter på 26,6 % i forhold til året før                 
Omkostningsprocenten udgør 51,0 % mod 49,4 % ultimo 2007                        
Basisindtjeningen før nedskrivninger udgør 660 mio.kr., en fremgang på 7,9 % i
forhold til året før. 
                                                            
Nedskrivninger på udlån udgør 1.073 mio.kr., som følge af de fortsat forværrede 
konjunk­tur­for­hold, en stigning på 173 mio.kr. i forhold til bankens          
meddelelse af 18. december 2008                                                 
Beholdningsresultatet er negativt med 276 mio.kr.                               
Sektorrelaterede omkostninger udgør 56 mio.kr. i 2008                           
Årets underskud efter skat udgør 519 mio.kr. mod et overskud på 393 mio.kr. i   
2007.
                                                                            
Forventningerne til basisindtjeningen før nedskrivninger for 2009 forventes i   
niveauet 480-520 mio.kr. før omkostninger til Bankpakke I og eventuelle         
omkostninger til Bankpakke II                                                   
Solvensen udgør 10,3 %, heraf kernekapital på 6,5 %                             
Likviditetsoverdækningsprocenten ultimo december 2008 udgør 101 %               
Banken har tilsluttet sig Bankpakke I i oktober 2008, hvorfor der ikke udbetales
udbytte                                                                         
Generalforsamling afholdes 23. marts 2009, inden hvilken dato banken har taget  
stilling til Bank­pak­ke II                                                     

--------------------------------------------------------------------------------
| Mio.kr.                               |       2008 |       2007 |      Udv.  |
--------------------------------------------------------------------------------
| Basisindtjening ekskl. handel.        |    1.114,1 |      921,2 |      192,9 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Handelsindtjening                     |      168,3 |      249,9 |      -81,6 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Basisindtægter i alt                  |    1.282,4 |    1.171,1 |      111,3 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Omkostninger og afskrivninger         |      622,9 |      560,0 |       62,9 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Basisindtjening før nedskr.           |      659,5 |      611,1 |       48,4 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Nedskrivninger                        |    1.073,2 |       17,8 |    1.055,4 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Basisindtjening                       |     -413,7 |      593,3 |   -1.007,0 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Beholdningsresultat                   |     -276,0 |      -23,3 |     -252,7 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før særlige poster           |     -689,7 |      570,0 |   -1.259,7 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Sektorrelaterede omk.                 |      -56,2 |        0,0 |      -56,2 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Avance Totalkredit aktier             |       33,6 |        0,0 |       33,6 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Aktier i midlertidig besiddelse       |        2,7 |       -1,2 |        3,9 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat af Jeudan                    |       16,1 |      -74,8 |       90,9 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Resultat før skat                     |     -693,5 |      494,0 |   -1.187,5 |
--------------------------------------------------------------------------------
| Årets resultat                        |     -518,5 |      393,0 |     -911,5 |
--------------------------------------------------------------------------------

”Arbejdet med at begrænse risikoen for, at nedskrivningerne udmønter sig i      
reelle tab, har natur­ligvis højeste prioritet. Det gælder også processen med at
nedbringe bankens store engagementer og andelen af ejendomseksponeringer,       
tillige med en generel ­reduk­tion af balancen”, udtaler adm. direktør Jørgen   
Brændstrup.                                                                     

”Krisen i samfundet og i den finansielle sektor og den deraf afledte økonomiske 
afmatning, medfører naturligt en større usikkerhed ved måling af engagementer   
ved regnskabsaflæg­gelsen for 2008 end i tidligere år. En fortsat negativ       
konjunkturudvikling kan føre til yderligere ned­skriv­ninger, hvilket kan       
påvir­ke bankens resultat og dermed egenkapital negativt i kommende             
regn­skabs­perioder.                                                            

De markant forværrede konjunkturer på såvel de finansielle markeder som for     
samfundet som helhed medfører ændrede indtjeningsvilkår for den finansielle     
sektor og Amagerbanken. Banken tilpasser derfor bemandingen til de ændrede      
markedsvilkår, således at medarbejderstaben vil være reduceret med 11 % gennem  
fratrædelse i perioden fra oktober 2008 til udgangen af februar 2009”, udtaler  
adm. direktør Jørgen Brændstrup.                                                

Henvendelse:                                                                    
Adm. direktør Jørgen Brændstrup, telefon 32 66 60 01           

Vedhæftet: Årsrapport 2008 for Amagerbanken (meddelelse nr. 2, 5. februar 2009)

Attachments

arsrapport 2008.pdf