Travelmarket A/S køber egne aktier til medarbejderes aktieoptionsordning


First North meddelelse nr. 36
Vejle den 10. februar 2009

Travelmarket A/S køber egne aktier til medarbejderes aktieoptionsordning

Ledelsen i Travelmarket A/S har besluttet at tildele medarbejderne i
Travelmarket aktieoptioner (Købsoption). 
Travelmarket A/S køber derfor 3% af selskabets aktiekapital til
optionsordningen, og det sker ved at hovedaktionærer Richard Bunck og Ole
Stouby sælger af egne beholdninger henholdsvis 2% og 1% svarende til 82.500
aktier. 
Købet sker til kurs 10,5 som er selskabets nuværende aktiekurs. 
Aktieoptionerne kan af medarbejderne indløses til kurs 10,5 indenfor 2
salgsvinduer i en 3-4års periode fra tildelingstidspunktet, som er 1. april
2009. 
”Travelmarket har i de kommende år nogle vigtige markedsmæssige målsætninger,
som skal indfries. Vi er overbeviste om, at vi med tildeling af aktieoptioner
til medarbejderne kan nå endnu bedre resultater i de kommende år.” - udtaler
direktør Ole Stouby, Travelmarket A/S. 

Medarbejderobligationsordning
Alle medarbejderne tilbydes samtidig at indtræde i en
Medarbejderobligationsordning, som giver skattemæssige fordele for den enkelte
medarbejder.  Obligationerne bliver båndlagt i et pengeinstitut i 5 år,
hvorefter de kan udbetales skattefrit til medarbejderen. 

Yderligere information: 

Travelmarket, direktør Ole Stouby, telefon 7643 3054 - mobil 40817247,
ols@travelmarket.com 
Certified Adviser
Dahl-Sørensen & Partners A/S, Amager Torv 9, 1160 København K, tlf. 3364 9200,
website: www.dspco.dk 

Om Travelmarket 
Travelmarket driver en international internetbaseret rejsesøgemaskine -
www.travelmarket.com med avancerede søgefaciliteter. Selskabet retter sig mod
ferierejsende, der gratis får stillet rejsesøgemaskiner til rådighed. 
www.businesstravelmarket.dk er en målrettet service til virksomheders
erhvervsrejser. Travelmarket A/S (cvr 25 92 33 24), Nørregade 77, 7100 Vejle er
noteret på First North under TMCOM.