NASDAQ OMX lancerer nyt segment på First North - Syv selskaber er allerede godkendt til handel på First North Premier


København, 18. februar 2009 — NASDAQ OMX Group, Inc. (NASDAQ:NDAQ) kunne i
denne uge lancere First North Premier, et nyt segment under dets markedsplads
for vækstvirksomheder, First North. Det nye segment retter sig mod First
North-selskaber, som søger at øge synlighed og troværdighed blandt investorer
ved at følge oplysnings- og regnskabsreglerne for NASDAQ OMX hovedmarkedet. Syv
selskaber er i dag godkendt til handel på First North Premier. 

Følgende selskaber er godkendt til handel på First North Premier: Aqeri Holding
AB, Black Earth Farming Ltd., CellaVision AB, Entraction AB, Guava A/S, Precio
Systemutveckling AB og Tretti AB. 

Selskaber i First North Premier segmentet forpligter sig til at følge
oplysningsforpligtelserne for NASDAQ OMX hovedmarked i Norden og til at anvende
de internationale regnskabsstandarder, IFRS, i deres regnskaber. 

Jenny Rosberg, Senior Vice President, NASDAQ OMX siger:” Vi er glade for at
tilbyde denne mulighed for selskaber, som er interesseret i at forpligte sig
til at give en højere standard for transparens og derved være med til at øge
likviditeten i selskabets aktier. Det er en god mulighed for selskaber, der
forbereder sig på næste skridt; en notering på vores hovedmarked.” 

First North Premier segmentet er tilgængelig på NASDAQ OMX markederne i
Stockholm, København, Helsingfors og Island. For yderligere information om
First North Premier besøg da:
www.nasdaqomx.com/listingcenter/firstnorth/premier. 

Om First North
First North er et alternativt marked, drevet af forskellige NASDAQ OMX børser i
Norden. Det giver selskaber større synlighed og lettere adgang til Nordeuropas
største kapitalpulje, og forbinder enkelhed med fordelene ved at være på et
aktiemarked. Det betyder, at selskaber, der handles på First North, får samme
muligheder som større selskaber, men med enklere regulering. I 2007 og 2008 er
10 First North selskaber gået til hovedmarkedet. First North har ikke en
juridisk status som et EU-reguleret marked. Selskaber på First North reguleres
af First North regler og ikke af de juridiske krav, som stilles selskaber på et
reguleret marked. En investering i et selskab, som handles på First North, er
mere risikofyldt end en investering i et børsnoteret selskab. 

Om NASDAQ OMX
NASDAQ OMX Group, Inc. er verdens største børsselskab. Selskabet leverer
tjenester inden for handel og børsteknologi samt tjenester til børsnoterede
selskaber på seks kontinenter. NASDAQ OMX har over 3.800 noterede selskaber.
NASDAQ OMX tilbyder selskaber rundt om i verden mange muligheder for
kapitalrejsning; noteringer i USA, på NASDAQ OMX i Norden, på NASDAQ OMX i
Baltikum, NASDAQ OMX First North og det amerikanske 144A PORTAL Market.
Selskabet tilbyder handel med flere forskellige aktiver, blandt andet aktier,
derivater, renteprodukter, råvarer, strukturerede produkter og ETF'er. NASDAQ
OMX Groups teknologi understøtter driften af over 70 børser, børsorganisationer
og værdipapircentraler i mere end 50 lande. NASDAQ OMX i Norden og NASDAQ OMX i
Baltikum er ikke juridiske enheder, men beskriver det fælles produktudbud fra
NASDAQ OMX-børserne i København, Stockholm, Helsingfors, Island, Tallinn, Riga
og Vilnius. For yderligere information om NASDAQ OMX, gå til www.nasdaqomx.com. 

Cautionary Note Regarding Forward-Looking Statements 

The matters described herein contain forward-looking statements that are made
under the Safe Harbor provisions of the Private Securities Litigation Reform
Act of 1995. These statements include, but are not limited to, statements about
NASDAQ OMX's products and offerings. We caution that these statements are not
guarantees of future performance. Actual results may differ materially from
those expressed or implied in the forward-looking statements. Forward-looking
statements involve a number of risks, uncertainties or other factors beyond
NASDAQ OMX's control. These factors include, but are not limited to factors
detailed in NASDAQ OMX's annual report on Form 10-K, and periodic reports filed
with the U.S. Securities and Exchange Commission. We undertake no obligation to
release any revisions to any forward-looking statements. There can be no
assurance that the FSA will give the NASDAQ OMX applicant the authorization and
permissions which it seeks. 


                                  -# - 

KONTAKT:  
NASDAQ OMX Group, Inc.
Ellen-Margrethe Soelberg 
+ 45 33 77 04 30
ellen-margrethe.soelberg@nasdaqomx.com

Attachments

2009_02_18_fn_premier_dk.pdf