Strukturtilpasninger i IC Companys A/S



FONDSBØRSMEDDELELSE




2. marts 2009



Strukturtilpasninger i IC Companys A/S

Som meddelt  i  koncernens  halvårsmeddelelse den  23.  februar  2009
(Fondsbørsmeddelelse nr.  7/2009)  har  ledelsen  iværksat  en  række
tiltag, bl.a. med henblik på  en reduktion i omkostningsbasen.  Dette
sker for  at øge  effektiviteten og  fleksibiliteten i  IC  Companys,
således at koncernen dels øger robustheden over for konjunkturudsving
og dels øger evnen til at udnytte de muligheder, som opstår.

Outsourcing af ikke-strategiske funktioner
Indretning af butikker vil i fremtiden blive varetaget af en  ekstern
partner. Dette  øger  koncernens eksekveringsevne  og  fleksibilitet,
hvilket er  helt centralt  for realiseringen  af den  ønskede  vækst.
Vores partner overtager det fulde ejerskab efter en  overgangsperiode
frem til den 1. juli 2009.

Øvrige strukturtilpasninger
For at skabe større effektivitet samles  to mindre lagre i Polen  til
et   større   med   bedre   indretning.   Samlet   giver   dette   en
kapacitetsforøgelse   fra    starten   af    april   2009,    hvorfor
satellitlageret i  Herlev fraflyttes.  Flytningen forventes  fuldført
den 1. juli 2009.

I  forbindelse  med  et  øget  fokus  på  optimering  af   værdikæden
integreres Soaked  in Luxury  i  IC Companys  A/S  og på  den  fælles
platform. Dette  medfører  synergieffekter, som  forventes  at  gavne
såvel brandet i  form af stordriftsfordele  som den fælles  platform,
som tilføres de erfaringer og  kompetencer, som er opbygget i  Soaked
in Luxury. Tiltaget forventes fuldført i løbet af 1. kvartal 2009/10.

Disse strukturtilpasninger indgår  i de  i halvårsregnskabet  2008/09
udmeldte rationaliseringstiltag. Således påvirker de ikke de allerede
udmeldte forventninger til fremtiden.




IC Companys A/S

Niels Mikkelsen
Chief Executive Officer


Henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til

Chris Bigler
Chief Financial Officer
+45 3266 7017

Thomas Rohold
Investor Relations Manager
+45 3266 7093

Attachments

IC Companys AS strukturtipasninger.pdf