Internetmægler størst på Københavns Fondsbørs


Internetmægler størst på Københavns Fondsbørs

I februar var en internetmægler for første gang nogensinde størst på Københavns
Fondsbørs, målt på antal handler. Nordnet var med totalt 109.121 handler og en
markedsandel på 8,25% større end de normalt dominerende banker, Danske Bank og
Skandinaviska Enskilda Banken. Nordnet har tidligere været størst målt på rene
aktiehandler, men nu var Nordnet også størst når handlen med
investeringsforeninger indgår.

”Dette er stort, og noget vi har drømt om i mange år. Den meget kedelige
udvikling på aktiemarkederne har noget overraskende betydet, at vi nu har opnået
vores langsigtede mål om at blive størst på Københavns Fondsbørs langt tidligere
end forventet”, siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

Målt på omsætningen var Nordnet fjerdestørst i februar måned med en markedsandel
på 6,04%. Her topper Danske Bank efterfulgt af SEB og Morgan Stanley. 

Fortsat høj aktivitet hos private investorer i februar måned +19%
De private investorer gennemførte 9.216 handler i gennemsnit pr. handelsdag på
Københavns Fondsbørs i februar måned 2009 hos internetmæglerne. Det var en
stigning på 19% i forhold til februar måned 2008 med 7.734 handler pr.
handelsdag, men et fald på 6% i forhold til januar måned 2009 med 9.842 handler
pr. handelsdag.

”Med et fald i C20-indekset på næsten 8% blev februar endnu en barsk måned for
investorerne. Men mange private tror stadigvæk på en snarlig vending i markedet
og nettokøbte aktier i februar måned. Specielt det store kursfald i Danske Bank
lokkede til indkøb i ”billige” bankaktier”, siger Max Gandrup, Country General
Manager for Nordnet Danmark.

Private dominerer handlen i Vestas 
Med henholdsvis 16,6% og 10,8% af samtlige handler i Vestas på Københavns
Fondsbørs, domineredes handlen i Vestas af de private investorer hos
internetmæglerne Nordnet og E-Trade. Den tredjestørste aktør i Vestas, Morgan
Stanley, havde en markedsandel på 6,4%. Men Vestas er også i særklasse den mest
populære aktie hos internetmæglerne. Med 76.515 handler og 42% af samtlige
handler hos internetmæglerne handledes Vestas aktien mere end 6 gange så meget
som den næstmest handlede aktie Danske Bank. 

”Den enorme interesse for at handle Vestas-aktier fortsætter i stor stil både
fra almindelige investorer og daytradere, men i takt med de drastiske kursfald
og markante kursudsving ser vi nu også et klart øget fokus på bankaktierne”,
siger Max Gandrup, Country General Manager for Nordnet Danmark.

De fem mest populære aktier i februar blandt de private investorer hos
internetmæglerne var Vestas, Danske Bank, Carlsberg B, Novo Nordisk B og D/S
Norden.

Internetmæglernes Top 10 liste:
Antal handler februar               Antal handler januar     
1 VESTAS           76.515           1 VESTAS            87.117
2 DANSKE BANK      12.795           2 CARLSBERG B       19.263
3 CARLSBERG B      12.212           3 DANSKE BANK       16.099
4 NOVO NORDISK B    8.243           4 NOVO NORDISK B    10.445
5 D/S NORDEN        8.224           5 FLSMIDTH & CO      7.837
6 MAERSK B          5.658           6 MAERSK B           6.887
7 FLSMIDTH & CO     5.187           7 GENMAB             5.848
8 DSV               3.709           8 D/S NORDEN         5.206
9 NORDEA            3.602           9 DSV                4.814
10 NOVOZYMES B      3.118          10 NOVOZYMES B        4.439

Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.
Internetmæglerne er Nordnet Bank, E-Trade Bank og Saxo Bank.

Nordnets kunder købte ”billige” bankaktier 
Nordnets kunder var i februar måned nettokøbere af aktier med sammenlagt 15 mio.
kr. 

Største nettokøb hos Nordnet gennemførtes i Danske Bank og DSV med henholdsvis
21,5 mio. kr. og 5,7 mio. kr. Største nettosalg gennemførtes i Novo Nordisk B og
D/S Norden med henholdsvis 6,8 mio kr. og 5,8 mio. kr. 

”Med et kursfald på hele 37% alene i februar måned og en historisk lav aktiekurs
var der mange private investorer som ville ind og købe ”billige” aktier i Danske
Bank. Men selvom bankernes aktiekurser generelt er faldet markant er det
stadigvæk forbundet med ekstrem høj risiko at investere i bankaktier”, siger Max
Gandrup, Nordnet Danmark.

Nordnet kunders største nettokøb og nettosalg i februar måned:

Største nettokøb/mio.              Største nettosalg/mio.
kr. februar                        kr. februar               
1 DANSKE BANK    21,5              1 NOVO NORDISK B       -6,8
2 DSV            5,7               2 D/S NORDEN           -5,8
3 MAERSK A       4,0               3 G4S                  -3,9
4 FLSMIDTH & CO. 3,8               4 COLOPLAST B          -3,6
5 NORDEA         2,7               5 LUNDBECK             -3,1
6 SAS            1,8               6 GENMAB               -1,2
7 ROCKWOOL INT.B 1,5               7 MAERSK B             -1,2
8 TOPDANMARK     1,5               8 DANISCO              -1,2
9 D/S TORM       1,4               9 RELLA HOLDING A/S    -0,9
10 TOPOTARGET    1,2              10 NKT HOLDING          -0,8

Kilde: Nordnet Bank

Statistik privat
aktiehandel                                                   
                    Ændring    Ændring    Feb. 09    Jan. 09     Feb. 08
                     Feb09/     Feb09/      Antal      Antal       Antal
                      Jan09      Feb08    handler    handler     handler
Nordnet Bank            -6%        15%    109.121    115.911      94.806
E-Trade Bank           -17%        22%     69.422     83.867      56.840
Saxo Bank              -16%       -46%      5.778      6.896      10.769
Internetmæglere,                                                        
Totalt pr. måned       -11%        13%    184.321    206.674     162.415
Totalt pr.
handelsdag              -6%        19%      9.216      9.842       7.734

Kilde: Nordnet Bank og Københavns Fondsbørs.

For yderligere information, kontakt:	
Max Gandrup, Country General Manager, Nordnet Danmark
Telefon: +46 709890071 
E-mail: max.gandrup@nordnet.dk

The Nordnet Group provides user-friendly and cost efficient services to private
investors and companies within share trading, mutual fund investments and
pension savings plans. The holding company, Nordnet AB (plc), is listed on the
Stockholm Stock Exchange. Nordnet Bank AB is the leading Internet broker in the
Nordic region with more than 230 000 accounts in Sweden, Norway, Denmark,
Finland, Germany and Luxembourg. Visit us at www.nordnet.se, www.nordnet.no,
www.nordnet.dk, www.nordnetpankki.fi, www.nordnetbank.de and ww.nordnet.lu.

Attachments

03032409.pdf