Vilkår for Nordeas fortegningsretsemission



MÅ IKKE, HVERKEN  DIREKTE ELLER  INDIREKTE, VIDEREGIVES  I ELLER  TIL
USA, AUSTRALIEN, CANADA ELLER JAPAN.


*          Tegningskurs EUR 1,81, SEK 20,75 og DKK 13,49 pr. ny aktie

*          Nordeas aktionærer har ret til at tegne 11 nye aktier for
  hver 20 eksisterende aktier

*          Tildelingsdag: 17. marts 2009

*          Tegningsperiode: 20. marts-3. april 2009

*          Aktieemissionen er betinget af aktionærernes godkendelse
  på den ekstraordinære generalforsamling, der afholdes 12. marts
  2009.

Nordeas bestyrelse har truffet beslutning om de endelige vilkår for
Nordeas fortegningsretsemission. Nordeas aktionærer på
tildelingsdagen 17. marts 2009 har ret til at tegne 11 nye aktier for
hver 20 eksisterende aktier. Tegningskursen er fastsat til EUR 1,81,
SEK 20,75 og DKK 13,49 pr. ny aktie. Det svarer til en implicit
discount på ca. 44 pct. i forhold til den teoretiske kurs eksklusive
tegningsret, justeret for det foreslåede udbytte, på basis af
lukkekursen 10. marts 2009 for Nordea-aktien noteret på NASDAQ OMX
Stockholm.[1]

Der udstedes i alt op til 1.431 mio. nye aktier, og dermed øges
aktiekapitalen med op til EUR 1.431 mio., hvis emissionen bliver
fuldt tegnet. Det samlede nettoprovenu fra emissionen udgør ca. EUR
2,5 mia. Emissionen er betinget af aktionærernes godkendelse på den
ekstraordinære generalforsamling, der afholdes 12. marts 2009.

Tegningskursen skal betales i:

*          SEK eller EUR, hvis tegningen sker på baggrund af
  tegningsretter registreret i det svenske værdipapirsystem, eller
  hvis tegningen sker uden tegningsretter, hvor de nye aktier
  registreres i det svenske værdipapirsystem.

*          EUR, hvis tegningen sker på baggrund af tegningsretter
  registreret i det finske værdipapirsystem, eller hvis tegningen
  sker uden tegningsretter, hvor de nye aktier registreres i form af
  aktiedepotbeviser i det finske værdipapirsystem.

*          DKK eller EUR, hvis tegningen sker på baggrund af
  tegningsretter registreret i det danske værdipapirsystem, eller
  hvis tegningen sker uden tegningsretter, hvor de nye aktier
  registreres i det danske værdipapirsystem.


[1] De nye aktier er ikke berettiget til det udbytte, som vedtages af
den ordinære generalforsamling 2. april 2009. Det udbytte, der
foreslås på den ordinære generalforsamling, er EUR 0,20 pr. aktie.

Attachments

Pressemeddelelse PDF.pdf