Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Foreningen ei invest european retail


Mandag den 23. februar 2009 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i
Foreningen ei invest european retail. 

På generalforsamlingen blev stillet forslag om at ændre 

1) punkt 9.1, 2. punktum i vedtægterne til at blive sålydende:
"Fradraget fastsættes frit af bestyrelsen, og fradraget må højst andrage 25 %
af den i § 9.2 anførte opgørelse af Foreningens indre værdi." 

2) punkt 10.4, 1. punktum i vedtægterne til at blive sålydende:
"Såfremt Foreningen over en periode på 12 måneder ikke er i stand til at
indløse Foreningens medlemmer som følge af kravene i § 5.2 eller § 10.1 eller
som følge af beslutning efter § 10.3, skal Foreningen træde i likvidation." 

Forslaget blev ved afstemning vedtaget med 433.533 stemmer for, svarende til
100 % af de afgivne stemmer, men da der ikke på den ordinære generalforsamling
var 2/3 af samtlige foreningsbeviser repræsenteret, skal der til en endelig
vedtagelse af forslaget afholdes en ny generalforsamling inden for 3 måneder,
hvilken generalforsamling skal indkaldes med et varsel på mindst 3 uger. 

Bestyrelsen indkalder herved til afholdelse af ekstraordinær generalforsamling
i Foreningen ei invest european retail torsdag den 2. april 2009 kl. 11.00
hvilken generalforsamling afholdes hos Lind Cadovius Advokataktieselskab,
Østergade 38, 1100 København K med følgende dagsorden: 

1. Vedtægtsændring
Forslag fremsat af bestyrelsen:
Vedtægternes § 9.1, 2. punktum, ændres til at blive sålydende:
"Fradraget fastsættes frit af bestyrelsen, og fradraget må højst andrage 25 %
af den i § 9.2 anførte opgørelse af Foreningens indre værdi." 

2. Vedtægtsændring
Forslag fremsat af bestyrelsen:
Vedtægternes § 10.4, 1. punktum, ændres til at blive sålydende:
"Såfremt Foreningen over en periode på 12 måneder ikke er i stand til at
indløse Foreningens medlemmer som følge af kravene i § 5.2 eller § 10.1 eller
som følge af beslutning efter § 10.3, skal Foreningen træde i likvidation." 

Vedtagelsen af det under dagsordenens punkt 1 og 2 stillede forslag kræver, at
2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, jf. vedtægternes § 15.2. 

Adgangskort og stemmeseddel til den ekstraordinære generalforsamling kan indtil
den 30. marts 2009 kl. 16:00 bestilles hos I-NVESTOR DANMARK ved returnering af
vedlagte blanket. Adgangskort og stemmeseddel kan endvidere tilsendes ved
henvendelse til Foreningen ei invest european retail, Nørre Søgade 35, 1370
København K, tlf. 70 23 13 03 eller på mail invest@eiinvest.dk senest den 30.
marts 2009 kl. 16.00. 

Ved anmodning om adgangskort påhviler det det enkelte medlem at godtgøre sin
adgangs-berettigelse mod forevisning af fornøden dokumentation for sine
foreningsbeviser. 

Stemmeret kan udøves for foreningsbeviser, som mindst 14 dage forud for
generalforsamlingen er noteret på vedkommende medlems navn i Foreningens bøger. 

Fuldmagter til den ekstraordinære generalforsamling den 23. februar 2009 er,
med mindre de er udtrykkeligt tilbagekaldt, også gældende for den
ekstraordinære generalforsamling, hvorfor medlemmer, der tidligere har afgivet
fuldmagt til den ekstraordinære generalforsamling den 23. februar 2009, ikke
behøver at foretage sig yderligere. 

Det skal påpeges, at afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling alene
er forårsaget af, at der på den ekstraordinære generalforsamling den 23.
februar 2009 ikke var fremmødt tilstrækkeligt med medlemmer til, at en
vedtægtsændring kunne vedtages, og at tilsvarende krav om medlemsrepræsentation
i henhold til vedtægterne ikke er gældende for den ekstraordinære
generalforsamling. 

Dagsorden og de fuldstændige forslag, der fremsættes på generalforsamlingen, er
de sidste 8 dage før generalforsamlingen fremlagt til eftersyn for aktionærerne
på Foreningen ei invest european retails kontor, Nørre Søgade 35, 1370
København K. 

Med venlig hilsen
På bestyrelsens vegne

Frantz Palludan
Formand

Yderligere oplysninger:
Bestyrelsesformand Frantz Palludan, telefon 33 33 81 00

Attachments

indkaldelse ekstraordinr gf 020409 - ei invest european retail.pdf