Fortsat vækst og solid indtjening hos cBrain - god basis for ny vækstplan


cBrains bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for 2008. 


Årsrapporten for 2008 viser en omsætning på 28,0 million kroner (mod 22,8
million i 2007), svarende til en omsætningsvækst på 23%, og et resultat før
skat på 5,7 million kroner, svarende til en indtjening før skat (EBT) på 21%. 

cBrains resultat i 2008 er selskabets hidtil bedste, både hvad angår omsætning
og indtjening. 

Ledelsen anser resultatet for meget tilfredsstillende og noterer, at cBrain
hermed har gennemført den vækstplan for 2006-2008, som selskabet annoncerede i
forbindelse med sin børsnotering i februar 2006. 

Samtidig vurderer ledelsen, at cBrain både markedsmæssigt, produktmæssigt og
finansielt står i en stærk position, som kan understøtte en betydelig
ekspansion. Specielt noteres, at cBrain ikke har gæld, og at cBrain har en
pengetank svarende til ca. 1 års omkostninger. 

Ledelsen har derfor iværksat en ny vækstplan, for perioden 2009-2011. Planen
kaldes: Plan-100, idet målet bl.a. er at nå en omsætning på 100 million kroner.
Planen blev annonceret den 18. februar 2009. 



Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen
CEO


Yderligere information:

Anne Dorthe Hermansen, IR 
Telefon: 40 11 86 08
e-mail: adh@cbrain.dk

Attachments

cbrain arsrapport 2008 12. marts 09.pdf