Endelig gennemførelse af fusion i Comendo Telecom A/S


FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 89                                                      
13. marts 2009                                                                  


Endelig gennemførelse af fusion i Comendo Telecom A/S                           

Med henvisning til fondsbørsmeddelelserne nr. 83 og 85 skal det herved oplyses, 
at fusion mellem to af Comendo A/S' datterselskaber, henholdsvis Comendo Telecom
A/S, tidligere IPDanmark A/S og Telsome ApS nu er endeligt registreret hos      
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Telsome ApS blev opløst ved fusionen.           

Fusionen har virkning fra 1. juli 2008, og den blev endeligt vedtaget den 26.   
januar 2009.                                                                    

Der vil i forbindelse med fusionen skulle gennemføres en kapitalnedsættelse i   
Comendo Telecom A/S med i alt nominelt kr. 62.500 aktier. Kapitalnedsættelsen   
vil ske ved annullering af egne aktier. Efter gennemførelsen af                 
kapitalnedsættelsen vil Comendo Telecom A/S have en nominel aktiekapital på kr. 
562.500.                                                                        

                                     - - -                                      

Yderligere oplysninger:                                                         

Adm. direktør Martin Sundahl                                                    
Telefon +45 7025 2223                                                           
E-mail: martin.sundahl@comendo.dk                                               
Se også: www.comendo.dk                                                         


Kort om Comendo:                                                                
Mere end 375 partnere sælger selskabets services inden for it-sikkerhed, IP- og 
mobiltelefoni, internetforbindelser, backup & recovery, hosting og colocation.  
Comendo har i dag knap 30.000 erhvervskunder, kontorer i Danmark, Sverige, Norge
og Spanien og beskæftiger knap 100 medarbejdere.

Attachments

meddelelse 89 - fusion.pdf