Aarhus Lokalbank Aktieselskab har besluttet, at udstede nominelt 8 mio. kr. aktier til markedskurs uden fortegningsret for eksisterende aktionærer.


Fondsbørsmeddelelse nr. 4 - 2009 

Aarhus Lokalbank Aktieselskab har besluttet, at udstede nominelt 8 mio. kr.
aktier til markedskurs uden fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Aktieudstedelsen er garanteret.

Bankens bestyrelse har i forlængelse af eksisterende bemyndigelse i bankens
vedtægter § 2 stk. 2 besluttet at udstede nye aktier til markedskurs uden
fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Aktierne forventes udbudt i en markedsemission i løbet af maj måned 2009, hvor
også ejerne af bankens kapitalbeviser udstedt i maj måned 2008 tilbydes, at
tegne aktier til markedskurs mod bankens tilsvarende tilbagekøb af
kapitalbeviser. Det aktuelle ombytningsforhold mellem aktier og kapitalbeviser
afhænger af kursen på bankens aktier og på bankens kapitalbeviser på
emissionstidspunktet. 

Emissionens størrelse udgør nominelt 8 mio. kr. svarende til 800.000 stk.
aktier idet aktierne har en stk. størrelse på 10 kr. Aarhus Lokalbank har før
emissionen en aktiekapital på nominelt 30.000.000 kr. svarende til 3.000.000
stk. aktier og efter emissionen nominelt 38.000.000 kr. svarende til 3.800.000
stk. aktier. Emissionens størrelse svarer dermed til 26,67 % af selskabets
nuværende aktiekapital. 

En række indehavere af bankens kapitalbeviser har afgivet uigenkaldeligt
tilsagn om ombytning af kapitalbeviser til aktiekapital, der overstiger værdien
af de udbudte aktier, hvorfor de udbudte aktier tegnes fuldt ud. I tilfælde af
overtegning vil der blive foretaget en matematisk reduktion, hvis kriterier vil
blive fastsat af bankens bestyrelse. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til bankdirektør Per Hermansen på tlf. 87614605.

Attachments

aktieemission maj 2009.pdf