Indkaldelse til ordinær generalforsamling


Meddelelse nr. 10 - 2009til NASDAQ OMX København A/S                            
						   2009.03.17                                                             



                          BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S                           
                       INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING                        


Brødrene A & O Johansen A/S, CVR-nr. 58210617, indkalder herved til ordinær     
generalforsamling til afholdelse                                                

                      FREDAG DEN 27. MARTS 2009, KL. 11.00                      

                              på følgende adresse                               

                          BRØDRENE A & O JOHANSEN A/S                           
                                   RØRVANG 3                                    
                               2620  ALBERTSLUND                                

Dagsordenen for generalforsamlingen omfatter følgende punkter:                  

	1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.          

	2.		Forelæggelse af årsrapport for 2008 til godkendelse og meddelelse af       
	decharge til bestyrelsen.                                                      

	3.	Beslutning om overskuddets fordeling eller dækning af tab.                  

Valg af medlemmer til bestyrelsen.                                              

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at Erik Holm (født 1960) vælges 
til selskabets bestyrelse i stedet for Jens Johansen, der ikke genopstiller.    
Erik Holm er administrerende direktør i Dyrup A/S og medlem af bestyrelserne i  
SP Group A/S og Arvid Nilssons Fond samt af Investeringskomitéen LD Equity 1    
K/S. Erik Holm anses for at være uafhængig af selskabet.                        

Bestyrelsen foreslår endvidere, at der sker genvalg af bestyrelsens øvrige      
medlemmer: Henning Dyremose, Michael Kjær, Preben Damgaard Nielsen (valgt af    
præferenceaktionærerne) og Niels A. Johansen  Disse bestyrelses-medlemmers      
baggrund er beskrevet i selskabets årsrapport for 2008.                         

	5.	Valg af en statsautoriseret revisor eller et revisionsfirma.                
		                                                                              
		Bestyrelsen foreslår genvalg af KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.







	6.	Eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.                         

A. Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen gives bemyndigelse til i tiden indtil 1.
maj 2010 at lade selskabet erhverve egne præferenceaktier op til en pålydende   
værdi af i alt 10 % af selskabets aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48.   
Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX      
København A/S noterede officielle kurs med mere end 10 %.                       

Dagsorden for generalforsamlingen, de fuldstændige forslag samt årsrapporten for
2008 er i perioden fra 17. marts til 27. marts 2009 i tidsrummet mellem kl.     
10.00 til 15.00 fremlagt til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor.    

Det er en betingelse for afgivelse af stemmer, at aktionæren senest tirsdag den 
24. marts 2009 kl. 15.00 over for selskabet har godtgjort sin stemmeret og      
anmodet om udlevering af adgangskort. Adgangskort kan rekvireres ved at rette   
henvendelse til Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 01 80.             

Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 57.000.000, hvoraf nominelt DKK      
5.640.000 udgør stamaktiekapital, og nominelt DKK 51.360.000 udgør              
præferenceaktiekapital. Stamaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK 1.000     
eller multipla heraf, mens præferenceaktiekapitalen er fordelt på aktier á DKK  
100 eller multipla heraf. Hvert stamaktiebeløb på DKK 1.000 giver 100 stemmer,  
mens hvert præferenceaktiebeløb på DKK 100 giver én stemme. Af vedtægternes § 8,
stk. 2, fremgår det, at en aktionær, der har erhvervet aktier ved overdragelse, 
ikke kan udøve stemmeret for de pågældende aktier på generalforsamlingen,       
medmindre erhvervelsen er noteret i aktiebogen, eller aktionæren har anmeldt og 
dokumenteret erhvervelsen forud for indkaldelsen til generalforsamlingen.       

En stemmeberettiget aktionær kan afgive sin stemme ved fuldmægtig.              
Fuldmagtsblanket til afgivelse af stemmer kan rekvireres ved henvendelse til    
Brødrene A & O Johansen A/S på telefon 70 28 01 80.                             



Bestyrelsen

Attachments

indkaldelse til generalforsamling 2009.pdf