Forløb af ordinær generalforsamling torsdag den 19. marts 2009


På Svendborg Sparekasse´s ordinære generalforsamling blev beretning og
årsrapport for 2008 godkendt. 

Der nyvalgtes 2 og genvalgtes 4 medlemmer til repræsentantskabet.

Som revisor valgtes KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade sparekassen erhverve egne
aktier blev vedtaget. 

Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at lade sparekassen optage lån som
statslig hybrid kernekapital på indtil 100 mio.kr. blev vedtaget. 

Forslag om vedtægtsændringer, væsentligst omhandlende mulighed for kapital- 
forhøjelse uden fortegningsret for hidtidige aktionærer, mulighed for
forhøjelse af aktiekapitalen ved konvertering af gæld samt mulighed for
udvidelse af bestyrelsen med yderligere et medlem, blev vedtaget. Opdaterede
vedtægter fremsendes særskilt. 

På et efterfølgende repræsentantskabsmøde nyvalgtes arkitekt Michael Petersen
(51 år) samt reg. revisor Hans Skriver (61 år) til bestyrelsen. Direktør Peder
Hviid genopstillede ikke og udtrådte af bestyrelsen efter 12 år. 

Bestyrelsen er herefter konstitueret med advokat Arne Knudsen som formand.




Med venlig hilsen

SVENDBORG SPAREKASSE A/S

Attachments

selskabsmeddelelse 2009-04.pdf