Selskabsmeddelelse nr. 04/2009 - Årsregnskabsmeddelelse 2008


OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S

24. marts 2009

Side 1 af 2

Selskabsmeddelelse nr. 04/2009

Årsregnskabsmeddelelse 2008 for Rederiet Erria A/S

Resultater i 2008:

Totalindkomsten for Koncernen blev i 2008 på -24,6 mio. DKK (2007: 11,0 mio.    
DKK).                                                                           

Totalindkomsten for Moderregnskabet blev i 2008 på -1,5 mio. DKK (2007: 19,8    
mio. DKK).                                                                      

Resultatet betragtes som utilfredsstillende.

Rederiet har i 2008 nedbragt Koncernens rentebærende gæld med 90,7 mio. DKK. Den
rentebærende gæld udgør for 2008 i alt 261,4 mio. DKK (2007: 352,1 mio. DKK).   

Koncernens egenkapital ultimo året udgjorde 287,3 mio. DKK (2007: 301,3 mio.    
DKK)                                                                            

I forhold til tidligere udmelding til forventningerne til totalindkomsten for   
året er det en nedgang på 14,6 mio. DKK. Dette skyldes, at bestyrelsen i Erria  
A/S har besluttet at foretage en ekstraordinær regnskabsmæssig nedskrivning på  
16,1 mio. DKK over resultatopgørelsen i 2008, der relaterer sig til et          
kreditsalg af et ældre tabsgivende containerskib solgt for 6,3 mio. USD med en  
betydelig downpayment. Køber har indtil nu overholdt sine forpligtelser, men    
Erria A/S er opmærksom på, at skibet opererer i et fortsat turbulent marked     
indenfor genindvindingsmaterialer. På baggrund af disse problemstillinger samt  
usikkerheden for denne type skibe har Erria A/S skønnet, at der er risiko for en
værdiforringelse af salgskontrakten.                                            

I Rederiets Koncernregnskab indgår en delvist urealiseret valutakursregulering  
på -8,8 mio. DKK.                                                               

På Koncernniveau blev totalindkomsten for de enkelte forretningssegmenter:

Consultings totalindkomst blev 3,1 mio. DKK.                                    
Teknisk Managements totalindkomst blev 4,5 mio. DKK.                            
Befragtningssegmentets totalindkomst blev 6,3 mio. DKK.                         
I 2008 blev stigningen i de 3 segmenter under ét på over hundrede procent       
sammenlignet med 2007.                                                          

Skibenes resultat (investeringsegmentet) viser et underskud på totalindkomst på 
-38,2 mio. DKK (2007:                                                           
7,8 mio. DKK). Udviklingen tilskrives især afmatningen på containermarkedet     
specielt i 4. kvartal 2008. Trods pæn beskæftigelse af kemikalietankskibene     
medførte den globale bankkrise at ladningsejerne havde vanskeligheder med at    
opnå de nødvendige betalingsgarantier, hvilket forårsagede nedgangen i          
charterhyren på 15-20 %.                                                        

Rederiet har på grund af den øjeblikkelige usikkerhed i nybygningsmarkedet      
genforhandlet nybygningskontrakterne med Rushan Shipyard i Kina. Resultatet blev
annullering af den ene af 3 nybygninger uden tab. Rederiet får leveret de 2     
nybyggede kemikalietankskibe i 2010.                                            

www .e rr ia .d k

Side 2 af 2

Udsigter for 2009:

Rederiet har indgået aftale om yderligere 9 kemikalietankskibe i kommercielt    
management. Befragtningen af skibene overtages, efterhånden som disse leveres   
fra værfter i Tyrkiet frem til udgangen af 2010.                                

Rederiet forventer en stigning på nettoomsætningen på 5-10 mio. DKK. Der        
forventes en vækst i Rederiets primære drift på 5-10 mio. DKK. Væksten skyldes  
de indgåede aftaler om yderligere skibe i kommercielt og teknisk management.    

2009 bliver et vanskeligt år og Rederiet forventer derfor først positiv         
totalindkomst i 2010. Med den nuværende markedssituation forventes ikke avancer 
ved salg af skibe. Særlig usikkerhed knytter sig til udviklingen i container    
fragt raterne, USD-kurs og oliepris.                                            

For at styrke Rederiets fremadrettede likviditet, vil bestyrelsen på            
generalforsamlingen stille forslag om at udstede for minimum 20 mio. DKK.       
konvertible obligationer med tegningstilsagn fra de 3 største aktionærer og i   
tilslutning hertil indgå en langsigtet bankfinanseringsaftale. De nærmere       
betingelser vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen.                 

Generalforsamling afholdes fredag den 24. april 2009 kl. 15.00 på Marstal       
Navigationsskole. Der vil ikke på den ordinære generalforsamling blive stillet  
forslag om udbytte.                                                             

Årsrapporten kan i sin helhed læses på www.erria.dk fra den 30. marts 2009.

Med venlig hilsen
Erria A/S        

Henrik N. Andersen
Adm. direktør     

For yderligere information:     
Adm. direktør Henrik N. Andersen
Tlf.: +45 33 36 44 00           
Mobil: +45 23 32 76 91          

Bilag: Hoved- og nøgletal

Attachments

erria hoved- og ngletal 2008.pdf