Resultat 2008 - Capinordic Koncernen: Aktivitetsniveau steget med 22%, men resultatet er påvirket af nedskrivninger på immaterielle aktiver samt nedskrivninger og tabsreservationer


Talangivelser i parentes er sammenligningstal for tilsvarende periode sidste år.


Selskabsmeddelelse nr. 4/2009

Den 24. marts 2009


Resultat 2008 - Capinordic Koncernen: Aktivitetsniveau steget med 22%, men
resultatet er påvirket af nedskrivninger på immaterielle aktiver samt
nedskrivninger og tabsreservationer 

Capinordic Koncernen (ticker symbol: CAPI DC) har i dag offentliggjort
årsrapport: Netto rente- og gebyrindtægter udgør DKK 374 mio., EBTDA DKK -159
mio. og resultat efter skat DKK -419 mio. (efter nedskrivninger på immaterielle
aktiver på DKK 273 mio.). 

Capinordic har fastholdt en stigning i aktivitetsniveauet og netto rente- og
gebyrindtægter er steget med 22% i forhold til 2007. Med stigningen dækkes 80%
(73%) af Koncernens kontinuerlige omkostninger af kontinuerlige indtægter.
Indtægter fra Investment Banking og kursreguleringer (ikke-kontinuerlige
indtægter) indgår ikke ved opgørelse af dette nøgletal. Koncernen har ultimo
2008 og primo 2009 gennemført en række omkostningsbesparelser og fastholder
fokus på at forbedre dette nøgletal. 

Udviklingen indenfor Capinordics tre forretningsområder er gengivet nedenfor: 

Banking
Netto rente- og gebyrindtægter: 211(230)
EBTDA: -195(153)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: -195(0)
Resultat før skat:	-429(117)
Aktiver i alt: 2.450(3.022)
Forpligtelser i alt: 1.253(1.416)


Kapitalforvaltning
Netto rente- og gebyrindtægter: 81(19)
EBTDA: 32(1)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: -78(0)
Resultat før skat: -52(1)
Aktiver i alt: 205(179)
Forpligtelser i alt: 30(15)


Private Financial Services
Netto rente- og gebyrindtægter: 73(54)
EBTDA: 27(13)
Nedskrivninger af immaterielle aktiver: 0(0)
Resultat før skat: 8(-1)
Aktiver i alt: 495(617)
Forpligtelser i alt: 93(111)


Banking
Forretningsområdet Banking har også været underlagt de svære markedsforhold.
Private Banking konstaterede i 2008 et lavere aktivitetsniveau, som primært kan
henføres til lavere indtægter ved formidling af Særlige nvesteringer.
Investment Banking udviklede sig tilfredsstillende og har realiseret en
stigning i indtægterne på 5%. 


Kapitalforvaltning
Indenfor forretningsområdet Kapitalforvaltning har Koncernen gennem 2008 blandt
andet fokuseret på introduktion af Capinordic-fonde. Netto tilgang i kapital
under forvaltning 3,2 mia. Ultimo 2008 udgør Koncernens samlede kapital under
forvaltning i alt DKK 16,4. 
 

Private Financial Services 
Målsætningen for Private Financial Services er at fastholde en høj kundetilgang
og kundefokus. Det har derfor været meget tilfredsstillende at konstatere en
nettotilgang på ca. 20 tusind kundeaftaler på trods af de svære markedsforhold.
Derudover har Private Financial Services, i overensstemmelse med strategien,
fokuseret på udvidelse af produktudbuddet og har udviklet nye produkter, som
udbydes til Koncernens eksisterende og potentielle kunder. 
 

Solvensprocent blandt de højeste i branchen
Koncernens samlede aktiver udgør ultimo 2008 (efter indregning af
nedskrivninger etc.) DKK 3,2 mia., og egenkapitalen udgør DKK 1,8 mia.
Koncernens solvensprocent udgør 46%, hvilket er blandt de højeste for
skandinaviske finansielle aktører. 

Capinordic har via traditionel bankforretning opbygget et tilfredsstillende
indlånsoverskud. Capinordic har ikke attraheret kapital via interbankmarkedet
og Koncernen vurderes at have en betryggende likviditet. 


Målepunkter i 2008
Capinordic har gennemført en række strategiske målsætninger:
-Lancering af Capinordic Bank i Sverige
-Fortsat høj kundetilgang 
-Organisations- og ledelsesstruktur på plads med tre nye forretningsområder
samt gennemførelse af fusioner 
-Introduktion af nye produkter herunder Capinordic fonde, hvoraf flere har
placeret sig tilfredsstillende på Morningstar.se 

Tiltag i 2009 
For at forbedre resultaterne er fokus i 2009 på at: 
-Styrke Koncernens eksponering og profil indenfor Kapitalforvaltning
-Fastholde høj kundetilgang i Private Financial Services
-Styrke kundeunderlaget i Private Banking og opretholde den høje aktivitet
indenfor Investment Banking 

Forventninger
Koncernen forventer en mere volatil indtjening end normalt i forhold til de
enkelte kvartaler, ligesom forventningen for 2009 fastsættes inden for et
relativt bredt interval. Capinordic forventer: 
-netto rente- og gebyrindtægter i niveauet DKK 275-350 mio.
-resultat før skat (ekskl. kursregulering og nedskrivninger af udlån) i
niveauet DKK 0-75 mio. 

Den fulde årsrapport er vedhæftet og tilgængelig på www.capinordic.com.


Med venlig hilsen

Lasse Lindblad
Administrerende direktør



For yderligere information kontakt venligst:
Administrerende direktør Lasse Lindblad
+45 8816 3000, 
+45 4094 0708, 
info@capinordic.com



Administrerende direktør Lasse Lindblad udtaler:
”Capinordic har været påvirket af et ekstremt finansår, vores aktiekurs er
faldet, og vores resultat er ikke tilfredsstillende. 

Capinordic har dog til trods for vanskelige markedsvilkår øget
aktivitetsniveauet med 22% og kan opretholdte en solvensprocent blandt
markedets højeste. 

Capinordic har med succes realiseret en række strategiske tiltag for 2008, vi
har eksempelvis lanceret Capinordic Bank i Sverige, haft en fortsat høj
kundetilgang og strømlinet organisationen med tre nye forretningsområder. 

I slutningen af 2008 og i starten af 2009 har vi også gennemgået vores
omkostninger og iværksat en række besparelser særligt på personale og
administrationsudgifter. Besparelserne vil have begyndende effekt fra medio
2009, men vil først være slået fuldt igennem i 2010. 

I 2009 er fokus fortsat på at fastholde den høje kundetilgang og styrke vores
profil inden for Kapitalforvaltning samtidig med, at vi kontinuerligt vil have
fokus på vores omkostninger.”

Attachments

aarsrapport_2008_final_dk.pdf