ØK's udvikling i de første måneder af 2009 - Selskabsmeddelelse nr. 8/2009



I sin beretning på ØKs generalforsamling i København i dag oplyser
bestyrelsesformand Henning Kruse Petersen følgende om koncernens
udvikling i den forløbne del af regnskabsåret:" Vi kender dog allerede resultaterne af de første to måneder af
regnskabsåret og har et vist indtryk af marts - og foreløbig er
udviklingen gået som forventet.

Foods startede lidt stille op med færre produktionsdage pga. ekstra
fridage, som regeringen uvarslet annoncerede i januar, men vi venter,
at de indhenter det tabte. Industrial Ingredients oplevede først på
året fortsat faldende råvarepriser og efterspørgsel, men i februar
kunne vi mærke en spirende ny aktivitet i markedet. I Santa Fe er
første kvartal traditionelt lavsæson, men ud fra den præmis har
forretningen udviklet sig godt. Alt i alt er der derfor ikke noget i
årets første måneder, som giver anledning til at revidere vores
forventninger."

Beretningen vil i sin helhed blive tilgængelig på ØK's hjemmeside
umiddelbart efter generalforsamlingen.

ØK vil opdatere sine forventninger til 2009 ved offentliggørelsen af
delårsrapporten for 1. kvartal den 5. maj 2009.


Med venlig hilsen

A/S Det Østasiatiske Kompagni

Yderligere information:
Adm. direktør og CEO Niels Henrik Jensen
 +45 3525 4300
  nhj@eac.dk

Group CFO Michael Østerlund Madsen
 +45 3525 4300
mom@eac.dk

www.eac.dk