Overtagelse af joint-venture selskab i Kina


SELSKABSMEDDELELSE                                                              
Meddelelse nr. 2/2009                                                           

Fjerritslev,  26.03.2009                                                      

Overtagelse af joint-venture selskab i Kina                                     

Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S har indgået aftale med den kinesiske      
partner Weida om at overtage partnerens andel af  joint-venture selskabet Suzhou
Migatronic Welding Technology Co. Ltd.”, som blev etableret i 2006 og i 2007    
påbegyndte produktion og salg af svejsemaskiner til det kinesiske marked. Weida 
har hidtil haft en ejerandel på 49%, og med overtagelse af denne andel er       
Migatronic nu eneejer af selskabet.                                             

Migatronic fortsætter dog samarbejdet med Weida, der fortsat skal fungere som   
forhandler i udvalgte områder i Kina, samtidig med at Weida også anvender en del
Migatronic svejsemaskiner i de svejseautomatiseringsløsninger, som selskabet    
fremstiller og afsætter på det kinesiske marked. Weida forbliver således en     
vigtig samarbejdspartner for Migatronic.                                        

Som eneejer af selskabet har Migatronic bedre muligheder for at udnytte indkøbs-
og produktionsmæssige synergier mellem koncernens produktionsselskaber.         

Suzhou Migatronic Welding Technology Co. Ltd. har som forventet påvirket        
Migatronics resultater negativt i selskabet første leveår, og det forventes     
også, at selskabet vil få et negativt resultat i indeværende år. Overtagelsen af
selskabet påvirker ikke Migatronic koncernens resultat-forventninger for 2009.  

Der opleves fortsat stort behov og interesse for den type maskiner, som         
Migatronic producerer og afsætter på det kinesiske marked, og Migatronic        
betragter derfor fortsat Kina som et betydeligt vækstmarked for koncernen.      

Med venlig hilsen                                                               
Svejsemaskinefabrikken                                                          
    MIGATRONIC A/S                                                              
Peter Roed                                                                      
Adm. direktør                                                                   





Eventuelle spørgsmål omkring meddelelsen kan rettes til:                        
Adm. direktør Peter Roed, telefon 96 500 600.

Attachments

med. nr. 2-09 overtagelse af jv i kina.pdf