Udstedelse af warrants


27. marts 2009
Meddelelse nr. 57


Udstedelse af warrants

Bestyrelsen for Rovsing A/S har tildelt 418.277 warrants til et antal
medarbejdere. 

Rovsing A/S bestyrelse har i henhold til bemyndigelse i vedtægternes § 6.1
besluttet at tildele 418.277 warrants til et antal medarbejdere i Rovsing A/S
med ret til tegning af et tilsvarende antal aktier á DKK 1 i Rovsing A/S.
Bestyrelsen traf samtidig beslutning om den til warrantsudstedelsen hørende
kapitalforhøjelse. 

Udnyttelsesprisen for de tildelte warrants er dkk 1,- pr. aktie. De udstedte
warrants modnes månedsvis henover perioden til oktober 2009. Udnyttelse kan
herefter ske efter offentliggørelse af halvårsmeddelelsen og årsrapporten i
2009, 2010, 2011 og 2012. Uudnyttede warrants bortfalder automatisk efter
sidste dag i udnyttelsesperioden i 2012. 

Bestyrelsens beslutning er optaget i selskabets vedtægter i § 6.1
.

Om Rovsing

Rovsing udvikler systemer, software og elektronik til markederne inden for
rumfarts-, forsvars- og transportindustrien, hvor kunderne er større
internationale organisationer og virksomheder, der i stigende grad har behov
for Rovsings kompetencer inden for design, udvikling, test og kvalitetssikring
af avancerede systemer til kritiske funktioner. 

Som det eneste selskab inden for europæisk rumfart har Rovsing gennemført
uafhængig kvalitetstest (ISVV) af den mest kritiske software-type (klasse A),
hvor blot en lille fejl kan betyde tab af menneskeliv. Rovsing har siden
etableringen i 1992 skabt en stærk position på det europæiske rumfartsmarked.
Blandt kunderne er flere af de største europæiske virksomheder inden for
rumfarts- og forsvarsindustri. 

Rovsings tre markedssegmenter har som fælles træk, at de stiller meget høje
krav til produkternes pålidelighed. I alle tre industrier spiller software en
stadig større rolle i det færdige produkt, og der er sammenfald af visse
tekniske standarder. Virksomhederne inden for alle tre brancher er
karakteriseret ved at være store, multinationale og udviklingstunge med
betydelig anvendelse af underleverandører i både udvikling og produktion. 

www.rovsing.dk

Yderligere oplysninger
Rovsing A/S, Søren Anker Rasmussen, Adm. direktør; Telefon: 4030 5450

Attachments

meddelelse 57.pdf