Årsregnskabsmeddelelse


First North meddelelse nr. 3/2009

Lyngby, den 31. marts 2009



FastPassCorp A/S - årsregnskab 2008

FastPassCorp A/S' bestyrelse har på et bestyrelsesmøde dags dato godkendt
årsregnskabet for 2008, og i overensstemmelse hermed offentliggøres
regnskabsmeddelelsen indeholdende de væsentlige oplysninger fra den kommende
årsrapport 2008. 


Nedenfor angives et sammendrag af resultatopgørelse, balance og
pengestrømsopgørelse: 

Resultatopgørelse
(kr. 1.000)		 	    2008	    2007*)

Omsætning		  		   4.985	    9.906		
Dækningsbidrag	  		   9.374	    5.336
Andre eksterne omk.		  -4.084	   -2.719
Personale omk.			  -6.377	   -2.853
Resultat før renter, afskr. og skat	  -1.087	     -237

Årets resultat			  -5.403	   -2.861

Balance
(kr. 1.000)

Immaterielle anlægsaktiver		  10.778	   10.329	
Materielle anlægsaktiver		     199	      397
Finansielle anlægsaktiver		   2.277	    2.903
Anlægsaktiver i alt		  13.254	   13.629
Tilgodehavender			   2.113	    3.401
Likvide beholdninger		   2.802	    4.411
Omsætningsaktiver i alt		   4.915	    7.812

Aktiver i alt			  18.169	   21.441

Egenkapital			   3.867	    9.270
Langfristede gældsforpligtelser	  10.800	    7.310
Kortfristede gældsforpligtelser	   3.502	    4.861

Passiver i alt			  18.169	   21.441




*) alle tallene fra regnskabsåret 2007 fremgår af den godkendte og
offentliggjorte årsrapport. 

Egenkapitalforklaring		   2008	      2007
(kr. 1.000)

Aktiekapital			  1.600	     1.600
Overkurs ved emission		 10.173	    10.173	
Overført resultat			 -7.906	   - 2.503

I alt				  3.867	     9.270


Pengestrømsopgørelse
(kr. 1.000)		 	    2008	      2007

Resultat før finansielle poster 	  -4.473	    -3.257		
Pengestrømme driftsaktiviteter	   - 580	    -6.712
Pengestrømme investeringsaktiviteter	    -148	     2.347
Pengestrømme fra egenfinansiering	       0	    10.773

Nettoændring i likviditet		    -728	     6.408
Likvide beholdninger primo	 	   3.530	    -2.878
Likvider ultimo			   2.802	     3.530



Regnskabsrelaterede nøgletal

Overskudsgrad	- 0,43	- 0,29
Afkastningsgrad	- 0,3	- 0,13
Soliditetsgrad	  0,21	  0,43
		

Aktierelaterede nøgletal

Indre værdi pr. aktie	  0,48	  1,16
Resultat pr. aktie i kr.	- 0,67	- 0,36
Antal nominelle aktier	8.000.000	8.000.000

 


Regnskabsåret 2008

Forretningen i 2008 havde 2 store mål. Lønsomhed og udvikling af
konsulentdivisionen, samt et kommercielt gennembrud for SW produktet FastPass. 

Konsulentdivisionen
For at sikre konsulentdivisionen de bedst fremtidige vækstmuligheder så stod
det bestyrelsen klart, at divisionen skulle vokse og etablere nye partnerskaber
med leverandører af IdM løsninger. Med konkurrence fra vort eget produkt
FastPass var betingelserne for samarbejde imidlertid forringede. Samtidig
skulle selskabet anvende sine midler til fortsat udvikling af FastPass og
salgsorganisationen. Bestyrelsen konkluderede derfor, at et salg af divisionen
kunne være til både selskabets og divisionens bedste interesse forudsat at der
blev fundet en køber, der kunne være en bedre ejer af divisionen. PwC viste sig
som den rigtige partner, og der blev fundet en model for overtagelsen, som var
den rigtige model for alle parter inklusiv medarbejderne. Herved opnåede
selskabet også en tilfredsstillende pris og likviditet. 

Selskabet sagde hermed farvel til sit oprindelige udgangspunkt for at kunne
fokusere på den fremtidige SW-virksomhed. 

FastPass divisionen
Det var forventet at FastPass ville nå et gennembrud i 2008 med et væsentligt
salg til nye kunder. Salgsafdeling blev bygget op for at kunne gennemføre salg
til partners og direkte kunder. 
Den fortsatte produktudvikling, der skulle sikre, at FastPass havde de
nødvendige funktioner og stabilitet til større virksomheder, var imidlertid
væsentligt forsinket. Det betød at nye installationer i juni/juli måned blev
væsentligt forsinket og tabt. I erkendelse heraf blev udviklingsplanerne
revurderet og reduceret. I september blev der gennemført væsentlige leverancer,
som skabte basis for en værdifuld produktmodning i komplekse miljøer. 
Erfaringen herfra førte til frigivelse af FastPass ver 3.1.6 i december; en
version der er betydeligt mere robust til store installationer end vore
foregående. 
Som konsekvens af de store forsinkelser blev det nødvendigt at reorganisere
salgsafdelingen, for at få reduceret salgsomkostningerne, samtidig med at der
blev fastholdt et tilstrækkeligt kapacitetsniveau til at sætte gang i salget
med version 3.1.6. 
I slutningen af 2008 iværksattes en kraftig telefonmarketing aktivitet for at
arrangere møder med store danske organisationer. Denne aktivitet har bekræftet
det meget store potentiale, der er for FasstPass produktet. Mere end en
trediedel af de kontaktede virksomheder har ønsket at afholde møder med
selskabet eller vore partnere. På møderne bekræftes behovet for FastPass' enkle
password management model, og det har ledt til de første ordrer; samtidig med
at der er etableret et stort potentiale, som realiseres efterhånden som
password management projekter passes ind i virksomhedernes tidsplaner. 
Konsekvensen af produktforsinkelserne og de dermed afledte omkostninger til en
ikke-producerende salgsafdeling, har resulteret i et meget utilfredsstillende
resultat for FastPass divisionen. 

Ledelse
Undervejs i foråret konstaterede bestyrelsen, at de forventede resultater og
milestones ikke blev nået, og daværende bestyrelsesformand Finn Jensen måtte
gradvis engageres i den daglige ledelse. Første væsentlige opgave var salget af
konsulentdivisionen. 
Efterfølgende blev det besluttet at det var i selskabets interesse at såvel
Jesper Østergaard som Finn Jensen på fuld tid engagerede sig i at føre FastPass
igennem til succes. 
På ekstraordinær generalforsamling i november blev Tommy V. Larsen valgt som ny
bestyrelsesformand. Finn Jensen blev derfor valgt som administrerende direktør
og Jesper Østergaard som direktør med ansvar for Businness Development. 
Jess J. Ibsen var på den ordinære generalforsamling i april 2008 blevet
indvalgt som bestyrelsesmedlem. Henrik Kaaber måtte afgå som bestyrelsesmedlem
pga sin ansættelse i PwC, som ikke accepterer at ansatte er medlem af andre
selskabers bestyrelser. 

Fremtid
FastPassCorp oplever en meget stor interesse for produktet FastPass. Interessen
er global og kommer fra såvel videreforhandlere og fra slutkunder. Selskabet
forventer at omsætningen i 2009 kan matche omkostningerne. 
FastPass produktet integreres imidlertid dybt inde i kundernes infrastruktur,
og aftestning og implementering har desværre i komplekse installationer taget
længere tid end planlagt, og har krævet support fra udviklingsafdelingen.
Selskabet vil fortsat satse på at udvikle FastPass til at være den komplette
password løsning, som hurtigst og enklest kan installeres i komplekse
It-miljøer. 
Selskabet har for at værne sig bedst muligt mod den generelle økonomiske
recession imidlertid yderligere reduceret sine faste omkostninger og gjort
andre omkostninger variable. 
For at give marked og kunder tryghed for den fortsatte drift, så har
bestyrelsen sikret yderligere kapitaltilskud, som skal fremlægges og godkendes
på den kommende generalforsamling. Kapitaltilskuddet består af tegning af nye
Fondsaktier, hvor alle aktionærer tilbydes at tegne 4 nye aktier for hver
bestående aktie. Prisen for de nye fondsaktier er DKK 0,25 pr. aktie. En kreds
af nuværende aktionærer har garanteret at der tegnes for mindst DKK 1.5 mio.
Samtidig konverteres der rentebærende gæld til egenkapital for DKK 1,7 mio.,
som således fremover reducerer selskabets rentebelastning. Med aktieemissionens
gennemførelse står selskabet med en stærk likviditets position, som betyder, at
selskabet bliver uafhængig af eksterne finansieringsinstitutter. 


Aktiens omsættelighed
Igennem 2008 er interessen generelt faldet for investering i mindre selskaber,
hvilket også har været tilfældet for aktierne i FastPassCorp A/S. 
Omsætteligheden af selskabets aktier igennem det forløbende år har i perioder
været helt ubetydelig, og små handler har derfor været udslagsgivende i
prisfastsættelsen. 
Bestyrelsen finder dette utilfredsstillende for selskabets aktionærer; men vil
først iværksætte investortiltag, når børsmarkedet er parat til at værdsætte
mindre selskaber på First North. 
I maj 2008 blev der udstedt konvertible obligationer for DKK 3.900.000,00, som
investorerne kan kræve konvertere til aktier på basis af en kurs på DKK 3,50
pr. aktie.  De konvertible obligationer har en løbetid på 3 år, men ingen af
investorerne har krævet obligationerne konverteret. 

Selskabet er ejer af 800.000 aktier - svarende til 10% af selskabets
aktiekapital. 


Yderligere oplysninger 
FastPassCorp A/S, adm. direktør Finn Jensen, tlf. 48 10 04 10 eller mobil 24 81
12 79, fj@fastpasscorp.com 

Certified Adviser Flagstad Advokaterne, advokat Mogens Flagstad, Rønhave
Strand, Immortellevej 13 A, 2950 Vedbæk, mf@flagstadlaw.com. 

Om FastPassCorp A/S. IT InterGroup nu FastPassCorp blev stiftet i år 2000. Med
markedets hurtigste og sikreste selvbetjenings passwordløsning, FastPass, gør
FastPassCorp A/S store dele af kundens Help Desk overflødig. Dermed opnår
kunden både store omkostningsreduktioner og større medarbejdereffektivitet.
FastPassCorp A/S har hovedsæde i Lyngby og eget udviklingscenter i Bangladesh.
www.fastpasscorp.com.

Attachments

fn 3- 2009 arsregnskabsmeddelelse.pdf