Årsrapport 2008



Resumé
Bestyrelsen og direktionen  i FirstFarms  A/S har  d.d. behandlet  og
godkendt årsrapporten for 2008.

Hovedpunkter i 2008
I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 59,5 mio.  kr.,
et EBIT-resultat på -25,7 mio. kr. og  et resultat før skat på  -23,4
mio. kr.  EBIT-resultatet  var  19  mio. kr.  lavere  i  forhold  til
forventningerne ved aflæggelse af regnskabet for 3. kvartal,  hvilket
primært skyldes de fortsat store fald i råvarepriserne, der har  stor
betydning for dagsværdien af selskabets lagre og biologiske  aktiver.
I alt er der nedskrevet 14 mio. kr. i forhold til forventningerne.

  * Faldende råvarepriser på verdensmarkedet ramte FirstFarms i 2008,
    idet prisen på mælk faldt drastisk fra 2. kvartal.
    Afgrødepriserne styrtdykkede også i efteråret 2008, hvorfor
    selskabet lagde afgrøderne på lager.
  * Selskabet ændrede i 2008 regnskabspraksis vedrørende mælkekvoter,
    hvilket betød en forøgelse af afskrivningerne med 2 mio. kr.
  * Det rumænske selskab SC Agrisole s.r.l. samt tilhørende
    jordbeholdning på 1.400 ha blev købt i juli 2008.
  * To nye staldbygninger i Slovakiet blev færdiggjort og taget i
    brug i oktober og december 2008.
  * Meget tilfredsstillende udbytter i markbruget i koncernen, hvor
    der i Slovakiet var rekordhøst, mens høsten i Rumænien var lidt
    dårligere grundet seks uger tørke og hedebølge.
  * Ejerskab af jord i Rumænien nåede op på 8.791 ha ved årets
    udgang.

Forventninger til 2009
FirstFarms forventer en omsætning på 100-105 mio. kr. (+43 mio.), et
EBIT-resultat på 6-11 mio. kr. (+34 mio.) samt et resultat før skat
på 0-3 mio. kr. (+25 mio.). Stigningen kan i al væsentlighed henføres
til et øget dyrket areal og lavere omkostninger i markbruget med 26
mio. kr. Kvægbruget bidrager til stigningen med 8 mio. kr., der er
sammensat af højere ydelse og lavere foderomkostninger (+12 mio.),
øget indtjening på grund af flere køer (+4 mio.) samt lavere
mælkepriser (-8 mio.).
Selskabet har allerede opnået kredittilsagn til færdiggørelse af
byggeriet i Slovakiet, ligesom selskabet har fået tilsagn om
finansiering af den løbende drift. Endvidere forventes et positivt
cash-flow fra driften i 2009.

Forudsætninger
Der forventes en mælkeproduktion på 22 mio. kg mælk (2008: 15 mio.
kg). Afregningsprisen forventes i gennemsnit at være 2,09 kr. pr. kg
(2008: 2,64 kr.), hvilket svarer til et fald på 21 %. En
mælkeprisændring på 10 % vil medføre en ændring i EBIT på 5 mio. kr.

I 2009 forventes det dyrkede areal i Rumænien at udgøre 4.100 ha og
øges dermed med 2.600 ha i forhold til 2008. Dette svarer til en
stigning på 27 % af selskabets samlede dyrkede areal.

Afregningspriserne i 2009 for korn (hvede, rug, majs og byg)
forventes at være 1.200-1.300 kr. pr. ton og for oliefrø forventes
prisen at være 2.300-2.500 kr. pr. ton. En ændring i salgspriser og
mængder på 10 % medfører en ændring i EBIT på 5 mio. kr.

FirstFarms' årsrapport  kan  ses i  sin  fulde længde  af  vedhæftede
fil/link (76 sider).

Billund d. 31. marts 2009

Med venlig hilsen


FirstFarms A/S



For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller
kontakt adm. direktør Kim Stokholm på telefon +45 75 86 87 87.

Attachments

Arsrapport 2008 - Meddelelse.pdf Arsrapport 2008.pdf