Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag den 28. april kl. 16:00


Til aktionærerne i 
Pharmexa A/S



I overensstemmelse med vedtægternes § 7 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling i Pharmexa A/S 
Tirsdag den 28. april 2009 kl. 16.00

som afholdes på selskabets adresse Agern Allé 1, 2970 Hørsholm, med følgende
dagsorden: 

1.	Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2.	Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse og meddelelse af décharge til
bestyrelse og direkti-on. 
3.	Bestyrelsens forslag til fordeling af overskud eller dækning af tab.
4.	Forslag fra bestyrelsen og eventuelle forslag fra aktionærer i henhold til §
8.4. 
A) Kjeld Beyer har anmodet om, at følgende forslag optages på dagsordenen:
Generalforsamlingen udtrykker mistillid til den siddende bestyrelse og pålægger
den at gå af. 
5.	Valg af medlemmer til bestyrelsen. 
6.	Valg af revisor.
Selskabets aktiekapital udgør nom. DKK 29.845.970 fordelt i aktier à kr. 0,50
eller multipla heraf. På den ekstraordinære generalforsamling i selskabet til
afholdelse den 22. april 2009 er der forslag om forhøjelse af selskabets
aktiekapital fra DKK 29.845.970 med mindst DKK 65.926.883 og højest DKK
66.930.846 til op til DKK 96.776.816 ved apportindskud af den samlede
aktiekapital på NOK 6.722.091 i Affitech AS. 

På generealforsamlingen giver hvert aktiebeløb à kr. 0,50 én stemme. Danske
Bank A/S er aktieudstedende institut for selskabet. Aktionærerne kan udøve
deres finansielle rettigheder gennem Danske Bank A/S. Aktionærer, der ønsker at
deltage i generalforsamlingen, skal bestille adgangskort senest torsdag den 23.
april 2009, kl. 18.00. Rekvirering af adgangskort kan ved henvendelse til
selskabets kontor på email: ir@pharmexa.com eller tlf.: +45 45 16 25 25 eller
til Investor Danmark på telefax 45 46 09 98 med angivelse af navn og
VP-kontonummer. 

Ikke-navnenoterede aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, må
godtgøre deres adkomst ved forevisning af dokumentation fra aktionærens
kontoførende institut, hvilken dokumentation højst må være 8 dage gammel.
Aktionæren skal endvidere afgive skriftlig erklæring om, at ak¬tier¬¬ne ikke er
eller vil blive overdraget til andre, inden generalforsamlingen er afholdt. 

Stemmeret kan udøves i henhold til skriftlig fuldmagt til en person, der ikke
behøver at være aktionær i selskabet. Fuldmagter anses for gældende, indtil de
skriftligt tilbagekaldes over for selskabet, med mindre de indeholder
modstående bestemmelser. Fuldmagt kan dog ikke gives for længere tid end ét år.
Skriftlig fuldmagtsblanket er tilgængelig på selskabets hjemmeside:
http://www.pharmexa.com. 

Dagsordenen, de fuldstændige forslag, der skal fremsættes for
generalforsamlingen og selskabets årsrapport for 2008 forsynet med påtegning af
revisionen og underskrift af direktionen og bestyrelsen, er i de sidste 8 dage
før generalforsamlingens afholdelse fremlagt på selskabets kontor til eftersyn
for aktionærerne og kan tillige ses på selskabets hjemmeside:
http://www.pharmexa.com. 


Hørsholm, den 17. april 2009


PHARMEXA A/S
På vegne af bestyrelsen

Attachments

pharmexa press release 2009-11-dk.pdf