Det endelige resultat af Nordeas emission



MÅ IKKE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, VIDEREGIVES I ELLER TIL
USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER HONGKONG

Det endelige resultat af Nordeas fortegningsretsemission viser, at
1.415.564.378 aktier, svarende til 99,0 pct. af det samlede antal
aktier i emissionen, blev tegnet med tegningsretter. De resterende
14.495.146 aktier, svarende til 1,0 pct. af emissionen, der ikke blev
tegnet med tegningsretter, vil blive tildelt de aktionærer, der
udnyttede deres tegningsretter, i overensstemmelse med de principper,
der er beskrevet i prospektet.

Meddelelse om tildeling af nye aktier sendes omkring 22. april 2009
til de investorer, der tegnede nye aktier uden tegningsretter.

Betalte tegnede aktier handles på NASDAQ OMX i København, Helsinki og
Stockholm indtil 20. april 2009. De ventes at blive registreret som
ordinære aktier hos Euroclear Finland 20. april 2009 og hos Euroclear
Sweden og VP Securities i Danmark 24. april 2009.

Som følge af emissionen vil antallet af aktier stige med
1.430.059.524 aktier til 4.030.167.751 aktier, og aktiekapitalen vil
blive forhøjet med EUR 1.430.059.524 til EUR 4.030.167.751. Det
samlede nettoprovenu fra emissionen udgør ca. EUR 2,5 mia.

J.P. Morgan, Merrill Lynch International og Nordea Markets fungerede
som Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners for emissionen.

Yderligere information:

Fredrik Rystedt, Group Chief Financial Officer, +46 8 614 7812
Johan Ekwall, leder af Investor Relations, +46 8 614 7852

Ovenstående information er offentliggjort i henhold til den svenske
lov om værdipapirmarkeder (2007:528) og den svenske lov om handel med
finansielle instrumenter (1991:980). Denne information blev
offentliggjort 17. april 2009 kl. 14.00 CET.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Denne pressemeddelelse udgør ikke et tilbud om tegning af aktier i
Nordea. I forbindelse med emissionen omtalt i denne pressemeddelelse
og den efterfølgende notering af aktierne på NASDAQ OMX Stockholm,
Helsinki og Copenhagen er der udarbejdet et prospekt, som er godkendt
og registreret af Finansinspektionen i Sverige, og som bl.a. er
tilgængeligt på Nordeas hjemmeside.
Udlevering af denne pressemeddelelse kan være underlagt begrænsninger
i visse jurisdiktioner. Denne pressemeddelelse udgør ikke et tilbud
om eller en opfordring til at købe værdipapirer i Nordea i nogen som
helst jurisdiktion.

MÅ IKKE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, VIDEREGIVES I ELLER TIL
USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN ELLER HONGKONG

Denne pressemeddelelse er ikke og udgør heller ikke en del af et
tilbud om eller en opfordring til at købe eller tegne værdipapirer i
USA. Værdipapirer omtalt i denne pressemeddelelse må ikke sælges i
USA, medmindre værdipapirerne registreres eller efter fritagelse fra
registrering i henhold til U.S. Securities Act af 1933 med ændringer.
Nordea Bank AB (publ) har ikke til hensigt at registrere nogen del af
værdipapirerne i emissionen i USA eller foretage noget offentligt
udbud af værdipapirerne i USA. Denne meddelelse kopieres ikke og må
ikke udleveres i eller sendes til USA, Canada, Australien, Japan
eller Hongkong.
Dette dokument udleveres og henvender sig alene til (i) personer uden
for Storbritannien, (ii) personer med professionel erfaring i sager,
der vedrører investeringer, "investment professionals", som defineret
i Article 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial
Promotion) Order 2005 ("FSMO"), (iii) "high net worth entities" og
andre, til hvem det lovligt kan videreformidles som defineret i
Article 49(2) i FSMO (alle personer i (i), (ii) og (iii) betegnes
under et "relevante personer"). Enhver investeringsaktivitet, som
dette dokument vedrører, er alene beregnet for og vil kun omfatte
relevante personer. Personer, som ikke indgår i gruppen af relevante
personer, bør ikke agere eller disponere på grundlag af dette
dokument eller dets indhold.

Attachments

Pressemeddelelse PDF.pdf