Forløb af afholdt generalforsamling


ALM. BRAND INVEST

Midtermolen 7      
2100 København Ø   
Telefon 35 47 68 30
Telefax 35 47 69 09
www.almbrand.dk    

NASDAQ OMX København                                         
Nikolaj Plads 6                                 Ref          UHE/CAB 
1007 København K                                Direkte tlf. 35 47 68 33 
                                                E-mail       abbuhe@almbrand.dk
                                                Dato         16. april 2009 
Selskabsmeddelelse nr. 7/2009 
             
                                                        

Forløb af ordinær generalforsamling

Den 16. april 2009 blev der afholdt ordinær generalforsamling i
Investeringsforeningen 
Alm. Brand Invest. Generalforsamlingen blev gennemført i overensstemmelse med
den fremlagte dagsorden og bestyrelsens fuldstændige forslag. 

Årsrapporten for 2008 for investeringsforeningens 10 afdelinger blev forelagt
og godkendt. 

Alle afdelinger er optaget til notering på Københavns Fondsbørs NASDAQ OMX
Copenhagen - med undtagelse af afdeling Alm. Brand Invest Bond Fund. 
Bestyrelsens forslag til udbetaling af udbytter blev vedtaget. For 2008
udbetales følgende minimumsudlodning: 

Alm. Brand Invest Obligationer            2,75 kr. 
Alm. Brand Invest Obligationer Pension    4,50 kr. 
Alm. Brand Invest Europæiske Aktier       1,25 kr. 
Alm. Brand Invest Mix                     3,25 kr. 
Alm. Brand Invest Bond Fund               4,00 kr. 
        

Bestyrelsesmedlemmerne Søren Jenstrup og Jens O. Elling var på valg - og 
begge blev genvalgt til bestyrelsen. Malene Smidt Hertz og Per Frandsen ønskede
at udtræde af bestyrelsen. I stedet blev direktør Jan Skytte Pedersen og adm.
direktør Peter Vadstrup Jensen valgt til bestyrelsen. Bestyrelsen består
herefter af Søren Jenstrup, Jens O. Elling, Kim Berner, Jan Skytte Pedersen og
Peter Vadstrup Jensen. 

Som revisor for investeringsforeningen valgtes KPMG Statsautoriseret 
Revisionspartnerselskab (CVR nr. 30700228). 

På et møde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Søren
Jenstrup som formand og Jens O. Elling som næstformand. 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til
undertegnede på telefonnummer 35 47 68 33. 

Med venlig hilsen

ALM. BRAND INVEST

Ulla Heurlin
direktør

Attachments

090416 forlb af ordinr generalforsamling.pdf