Comendo CTO stopper


FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 90                                                      
30. april 2009                                                                  


Comendo CTO stopper                                                             

Den tekniske direktør i Comendo A/S, Jacob Albers, har siden sin ansættelse i   
oktober 2007 været i gang med en omfattende vækst og samtidig konsolidering af  
al infrastruktur i Selskabet. Med udgangen af april 2009 stopper Jacob Albers,  
da han har fået mulighed for en Management Buy-in i et mindre selskab.          

”Jeg startede i sin tid i hostingdelen af Selskabet, da det er der jeg føler, at
jeg har mest erfaring. I dag er Comendo et helt andet firma, i et helt nyt gear,
og tag ikke fejl, det er jeg meget stolt over at have været med til at opbygge. 
Vi har netop overstået en komplet reorganisering, hvor alt er blevet            
konsolideret og optimeret. Derfor er det et godt tidpunkt for mig at trække mig 
tilbage og komme tilbage til mine rødder; nemlig at arbejde i ledelsen i et     
meget mindre firma, og gerne hvor jeg har mulighed for at blive en substantiel  
partner indenfor ganske kort tid” udtaler Jacob Albers.                         

CEO og stifter af Comendo A/S, Martin Sundahl har kendt Jacob Albers i mere end 
ti år og har arbejdet side om side med ham i al hans tid hos Comendo:           
”Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med Jacob Albers. Han er en      
kompetent, dygtig leder med analytiske evner og en teknisk indsigt som har været
meget værdifuld for os. Jeg selv og alle i Comendo ønsker Jacob held og lykke   
fremover og takker ham mange gange for hans tid hos os” udtaler Martin Sundahl. 

CEO, Martin Sundahl indtræder som konstitueret CTO indtil en ny er fundet.      

                                     - - -                                      

Yderligere oplysninger:                                                         

Adm. direktør Martin Sundahl                                                    
Telefon +45 7025 2223                                                           
E-mail: martin.sundahl@comendo.dk                                               
Se også: www.comendo.dk                                                         


Kort om Comendo:                                                                
Mere end 375 partnere sælger selskabets services inden for it-sikkerhed, IP- og 
mobiltelefoni, internetforbindelser, backup & recovery, hosting og colocation.  
Comendo har i dag knap 30.000 erhvervskunder, kontorer i Danmark, Sverige, Norge
og Spanien og beskæftiger knap 100 medarbejdere.

Attachments

meddelelse 90 - albers.pdf