Garanteret aktieudvidelse i Aarhus Lokalbank Aktieselskab 1. maj - 15. maj 2009


Aktiekapitalen forhøjes fra nominelt 30.000.000 kr. (3.000.000 stk. aktier á 10
kr.) med nominelt kr. 8.000.000 (800.000 stk. aktier á 10 kr.) til 38.000.000
kr. (3.800.000 stk. aktier á 10 kr.). 

De nye aktier tilbydes i fri tegning uden fortrinsret for de hidtidige
aktionærer og sker til markedskurs. 

Kursen fastsættes som et gennemsnit af den officielle kurs på Aarhus
Lokalbank-aktien i perioden 28. - 30. april 2009. Såfremt der ikke noteres en
officiel kurs i perioden, anvendes senest noterede kurs. 

Tegningskursen vil blive offentliggjort den 30. april 2009 efter markedets
afslutning via NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Tildeling af de nye aktier sker efter en matematisk beregning, idet tildeling
først foretages til investorer, som tegner de nye aktier kontant. Dernæst
foretages tildeling til investorer, som tegner de nye aktier ved ombytning af
noterede kapitalbeviser udstedt i 2008. 

I tilfælde af overtegning opfyldes tegningsønsker pro rata i forhold til den
ønskede tegning, dog således at ønsker om kontant tegning opfyldes før ønsker
om ombytning af kapitalbeviser. 

Tegningsperiode 1. maj - 15. maj 2009 kl. 16,00 dansk tid, begge dage inklusive.

De ny aktier udstedes i midlertidig ISIN DK0060179679 og er ikke søgt optaget
til handel og officiel notering på NASDQ OMX Copenhagen A/S. 

De nye midlertidige aktier vil blive ombyttet og søgt optaget til handel og
officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S den 26. maj 2009 i Aarhus
Lokalbanks eksisterende ISIN kode. Den midlertidige ISIN er alene oprettet i VP
Securities A/S med henblik på tegning af nye aktier. 

De nye aktier forventes optaget til notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S fra
og med den 26. maj 2009. Offentliggørelsen af den samlede tegning forventes at
finde sted den 15. maj 2009. 

Tegningen er garanteret fuldt ud.Såfremt de udbudte aktier ikke tegnes fuldt ud
ved kontant indbetaling og/eller ombytning af noterede kapitalbeviser udstedt i
2008, har en række private indehavere af Aarhus Lokalbanks kapitalbeviser
afgivet uigenkaldeligt tilsagn om ombytning af kapitalbeviser til aktiekapital
med et beløb der på 
beslutningstidspunktet den 13. marts 2009 oversteg værdien af de udbudte aktier
med ca. 3 mio. kr. Som følge af uændret udvikling i kursniveauet er tegningen
pr. prospektdatoen garanteret fuldt ud. Overdækningen fra garantistillerne
svarer til ca. 7,5% i forhold til værdien af den udbudte kapital. 

I tilfælde af, at det med udgangspunkt i kursfastsættelsen pr. 30. april 2009
mod forventning måtte vise sig, at udbuddet af de nye aktier ikke garanteres
fuldt ud, vil dette blive meddelt i et tillægsprospekt.

Attachments

prospekt maj 2009.pdf