KommuneKredit udsteder aktieindekseret obligationslån - KK Danske Aktier 2012


KommuneKredit udsteder aktieindekseret obligationslån, KK Danske Aktier 2012,
med fondskoden DK0030171681, hvor afkastet afhænger af udviklingen i seks
danske aktier. De seks danske aktier er: Danske Bank A/S, Novo Nordisk B,
Novozymes B, Vestas Wind Systems, Carlsberg B og A.P. Møller Mærsk B. 

Emissionskursen for KK Danske Aktier 2012 er 105,00. Obligationerne udstedes
den 29. maj 2009 og udløber den 18. juni 2012. Obligationerne udstedes i danske
kroner med en stykstørrelse på DKK 10.000. 

Obligationerne oppebærer ingen rente, men giver investorerne mulighed for en
årlig Bonuskupon, såfremt Lukkekursen for alle seks Aktier på en årlig
Observationsdag er lig med eller højere end Lukkekursen på Udstedelsesdagen.
Der henvises til en nærmere beskrivelse af obligationerne i det offentliggjorte
Informationsmateriale. 

Nordea Bank Danmark A/S er Arrangør og Beregningsagent på
obligationsudstedelsen. 

Tegningsperioden for KK Danske Aktier 2012 løber fra den 11. maj 2009 kl. 9.00
til den 22. maj 2009 kl. 16.00. Det samlede udstedte obligationsbeløb vil blive
fastsat ved tegningsperi¬odens udløb, og efterfølgende meddelt via NASDAQ OMX
Copenhagen A/S. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt DKK 75.000.000,
forbeholder KommuneKredit (Udsteder) og Nordea Bank Danmark A/S (Arrangør) sig
retten til at foretage reduktion i tildelingen af obligationerne med henblik på
at opnå en hensigtsmæssig spredning blandt investorerne. Hvis retten til at
foretage en sådan reduktion benyttes, skal det samlede udstedte beløb udgøre
mindst DKK 75.000.000. 

Arrangøren forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig virkning at lukke
for tegningen, såfremt de samlede tegningsordrer overstiger DKK 75.000.000. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mindre end DKK 25.000.000, forbeholder
Udsteder og Arrangør sig retten til at annullere udstedelsen. 

Udstedelsen vil ligeledes blive annulleret, hvis der på Prisfastsættelsesdagen
ikke kan fastsættes en Bonuskupon på mindst 7 pct. 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 29. maj
2009, og er godkendt til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen
A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til det offentliggjorte Informationsmateriale.
	
Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

informationsmateriale kk danske aktier 2012 tegningsstart.pdf pressemeddelelse kk danske aktier 2012 07maj09.pdf