torsdag den 4. juni 2009 kl. 16:00


Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling


i Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje f.m.b.a. til afholdelse
torsdag den 4. juni 2009 kl. 16:00 hos Cura Management, Tuborg Boulevard 12,
2900 Hellerup. 

Dagsorden

1.	Valg af dirigent

2.	Forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til suspension af indløsningsadgang
samt ændring af Foreningens vedtægter 

Det foreslås, at bestyrelsen bemyndiges til, efter eget valg, at forlænge den
igangsatte suspension af indløsningsadgangen, jf. vedtægternes pkt. 10.4, frem
til den ordinære generalforsamling i 2011 eller et sådan tidligere tidspunkt,
som bestyrelsen måtte beslutte. 

Det foreslås, at vedtægternes pkt. 9.3 ændres således, at det fradrag der kan
foretages i forbindelse med indløsning forhøjes fra 5 % til 15 %. Vedtægternes
pkt. 9.3, 1. punktum vil herefter lyde: 

"9.3 Bestyrelsen er berettiget til at fradrage et beløb på maksimalt 15 % i
forbindelse med opgørelsen af foreningens indre værdi, når indløsningsprisen
skal fastlægges. Den af foreningen opgjorte indløsningspris offentliggøres via
Københavns Fondsbørs " 

Vedtagelse på generalforsamlingen af dette forslag kræver særlig majoritet, jf.
vedtægternes pkt. 15.1. Forslaget blev vedtaget med mere end 2/3 af de afgivne
stemmer på Foreningens ordinære generalforsamling den 29. april 2009. Da der
imidlertid ikke var 2/3 af foreningens samlede foreningsbeviser repræsenteret
på den ordinære generalforsamling, har bestyrelsen indkaldt til denne
ekstraordinære generalforsamling, hvor forslaget kan vedtages med 2/3 af de
afgivne stemmer, uanset antal repræsenterede foreningsbeviser. 

3.	Eventuelt


Tilmelding, bestilling af adgangskort og eventuel afgivelse af fuldmagt kan
foretages elektronisk via www.fastejendom.dk eller ved at rette henvendelse til
I-NVESTOR DANMARK A/S, Kongevejen 418, DK-2840 Holte, tlf. 45 46 09 99, fax. 45
46 09 98, senest den 29. maj 2009 kl. 16.00. 

Fuldmagt afgivet til møde på den ordinære generalforsamling den 29. april 2009
anses jfr. vedtægternes pkt. 15.3 for gyldig også til den ekstraordinære
generalforsamling, medmindre den udtrykkeligt tilbagekaldes. Fuldmagtsblanket
kan desuden rekvireres ved henvendelse til Foreningens adresse. 


Hellerup, den 11. maj 2009

Niels Roth
Bestyrelsesformand

Attachments

meddelelse nr 9 i 2009.pdf