Ekstraordinær generalforsamling er afholdt i Investeringsforeningen Sparinvest med tilhørende afdelinger


NASDAQ OMX Copenhagen A/S 
Udstederrelationer
Nicolai Plads 6
1107  København K

12. maj 2009

Fondsbørsmeddelelse - Investeringsforeningen Sparinvest med tilhørende
afdelinger, Specialforeningen Sparinvest (Placeringsforening) med tilhørende
afdelinger, Investeringsforeningen Sparinvest Globale Vækstmarkeder og
Investeringsforeningen Sparinvest Bolig. 

Der er i dag afholdt ekstraordinær generalforsamling i ovennævnte
investeringsforeninger med tilhørende afdelinger. 

De forslag, der blev behandlet på den ekstraordinære generalforsamling, blev
fremsat af foreningens bestyrelse og vedtaget på foreningens ordinære
generalforsamling den 25. marts 2009. Da der på generalforsamlingen ikke var
den fornødne medlemskapital til stede til at vedtage forslagene endeligt, blev
forslagene genfremsat på den ekstraordinære generalforsamling. 


For generalforsamlingerne var der i henhold til vedtægterne fastsat følgende
dagsorden: 

1.	Valg af dirigent.
2.	Forslag fremsat af medlemmer eller bestyrelsen.
3.	Eventuelt. 

---oo0oo---

Ad dagsordenens pkt. 1) 

Valg af dirigent

Som dirigent blev valgt Vicedirektør Niels Solon.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingerne var indkaldt i
overensstemmelse med bestemmelserne 
i foreningernes vedtægter og kunne på denne baggrund med forsamlingens
tilslutning erklære generalforsamlingerne for lovligt indvarslet. 


Ad dagsordenens pkt. 2) 

Bestyrelsen stillede en række forslag om vedtægtsændringer i alle foreninger,
herunder: 

•	Ændring af vedtægternes bestemmelse om valg til bestyrelsen i alle foreninger 

Der blev stillet forslag om at ensrette bestemmelserne i foreningernes
vedtægter, således at alle bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år i alle
foreningerne. 

•	Justering af investeringsunivers i obligationsafdelingerne i
Specialforeningen Sparinvest 

Der blev stillet forslag om, at der i Afdeling 2, Danske Obligationer Varighed
5 og Afdeling 3, Danske Obligationer Varighed 7 sker en udvidelse af
investeringsuniverset til tillige at omfatte obligationer udstedt af
eurolandene. Som følge heraf slettes ordet ”danske” i afdelingernes navn. 

I Afdeling 1, Indeksobligationer blev der stillet forslag om, at afdelingen
genoptager udstedelse af investeringsbeviser, ligesom investeringsuniverset
blev udvidet til også at omfatte udenlandske indeksobligationer. 


Der var ikke fremsat forslag fra medlemmer.

Forslagene fra bestyrelsen blev vedtaget med enstemmighed blandt de afgivne
stemmer og er dermed endeligt vedtaget af generalforsamlingen.
Vedtægtsændringerne træder først i kraft, når de er godkendt af Finanstilsynet. 

Ad dagsordenens pkt. 3)

Eventuelt

Der var ikke nogen drøftelser til dette punkt.


---oo0oo---


Henvendelser vedrørende nærværende fondsbørsmeddelelse kan rettes til direktør
Peter Møller Lassen. 


Med venlig hilsen
ID-Sparinvest A/S

 
Peter Møller Lassen, direktør

Attachments

omxmeddelelse efter ekstraordinr gf imperial.pdf