Ekstraordinær generalforsamling i Gourmetbryggeriet (GB) - ændring af tidspunkt for afholdelse og udvidet dagsorden


Roskilde d. 14. maj 2009 


Ekstraordinær generalforsamling i Gourmetbryggeriet (GB) - ændring af tidspunkt 
for afholdelse og udvidet dagsorden.                                            

Det er besluttet at ændre tidspunktet for afholdelse af ekstraordinær           
generalforsamling i GB som meddelt den 6. maj 2009 samt at udvide dagsordenen   
med valg af bestyrelsesmedlemmer.                                               

Ny indkaldelse til generalforsamlingen er således:                              

Herved indkaldes aktionærerne i GB til ekstra ordinær generalforsamling på      
Bytoften 10-12, 4000 Roskilde torsdag den 28. maj 2009 kl. 17.00 med følgende   
dagsorden:                                                                      


Ændring af selskabets vedtægter                                                 

På foranledning af aktionærer repræsenterende over 70 % af selskabets           
aktiekapital foreslås, at vedtægternes § 9.2. vedrørende stemmeretsbegrænsning  
for andre bryggerier eller aktionærer kontrolleret af andre bryggerier ophæves. 
Hvis forslaget vedtages vil bestemmelsen i § 9.2. blive slettet af vedtægterne  
og der vil herefter ikke være stemmeretsbegræsninger i vedtægterne. Forslaget er
fremsat i forbindelse med at en række storaktionærer, der råder over 70 % af    
aktiekapitalen i selskabet har indgået en betinget aktieoverdragelsesaftale med 
Harboes Bryggeri A/S, som nærmere beskrevet i fondsbørsmeddelelse nr. 3/2009 af 
1. maj 2009 der er vedlagt indkaldelsen.                                        

Valg af bestyrelsesmedlemmer                                                    

Eventuelt                                                                       

Dagsorden med fuldstændige forslag                                              

Dagsorden med de fuldstændige forslag, der agtes fremsat på generalforsamlingen 
vil være fremlagt på selskabets kontor, Bytoften 10-12, 4000 Roskilde, til      
eftersyn for aktionærerne fra den 20. maj 2009 frem til generalforsamlingens    
afholdelse, ligesom materialet kan ses på selskabets hjemmeside                 
www.gourmetbryggeriet.dk under ”Investor”. Dagsorden sendes til enhver          
navnenoteret aktionær.                                                          

Deltagelse i generalforsamlingen                                                

I henhold til vedtægterne punkt 8.10 har enhver aktionær adgang til selskabets  
generalforsamlinger, såfremt aktionæren senest fem kalenderdage forud for dennes
afholdes har fået udleveret adgangskort.                                        

Aktionærer, der har foretaget tilmelding til ekstraordinær generalforsamling    
planlagt til afholdelse den 15. maj 2009 vil skulle foretage fornyet tilmelding.



Aktiekapital, stemme og kontoførende institut                                   

Selskabets nominelle aktiekapitalud gør DKK 1.931.000.                          

Vedtægternes bestemmelser (punkt 9) om stemmeret er følgende:                   

9.1. Hvert aktiebeløb på DKK 0,5 giver én stemme og stemmeret på                
generalforsamlinger tilkommer aktionærer, som har fået udleveret adgangskort.   
For aktier, der er erhvervet ved overdragelse, er stemmeretten yderligere       
betinget af, at aktionæren senest på tidspunktet for indkaldelsen til den       
pågældende generalforsamling er blevet noteret i aktiebogen, eller at aktionæren
senest på samme tidspunkt har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse overfor   
selskabet.                                                                      

9.2. Ingen bryggerier eller aktionærer, der kontrollerer bryggerier (med        
undtagelse af selskabet), må direkte eller indirekte, alene eller sammen med    
andre, udøve stemmeret for mere end 5% af aktiekapitalen i selskabet.           

Vedtagelse af ovennævnte dagsordens forslag punkt 1 kræver, at mindst 2/3 dele  
af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede    
stemmeberettigede aktiekapital stemmer for forslaget, jf. Aktieselskabslovens § 
78.                                                                             

GB har indgået tilslutningsaftale med Værdipapircentralen A/S. Aktionærer kan   
udøve deres finansielle rettigheder gennem Værdipapircentralens A/S eller       
aktionærernes kontoførende institut.                                            

Roskilde den 14. maj 2009                                                       

GourmetBryggeriet A/S                                                           

Bestyrelsen