Delårsrapport for 1. kvartal 2009



VICTORIA PROPERTIES A/S - FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 98

Victoria Properties godt rustet til 2009

*          Resultat før skat og dagsværdiregulering af finansielle
  instrumenter udgjorde EUR -0,3 mio. for 1. kvartal 2009 mod EUR 0,2
  mio. i samme periode i 2008. I resultatet for 1. kvartal 2009 er
  ikke indregnet dagsværdireguleringer på investeringsejendomme i
  modsætning til 1. kvartal 2008, hvor disse udgjorde EUR 1,1 mio.
*          Således er resultat før skat og dagsværdireguleringer af
  finansielle instrumenter og ejendomme forbedret med EUR 0,6 mio. i
  forhold til 1. kvartal 2008.
*          Koncernens nettoomsætning steg i 1. kvartal med 50 % til
  EUR 3,3 mio. fra EUR 2,2 mio. i samme periode i 2008. Der er ikke
  foretaget direkte investeringer i 1. kvartal 2009.
*          Før dagsværdireguleringer af ejendomme udgjorde resultat
  af primær drift EUR 1,9 mio. i 1. kvartal 2009 mod EUR 0,7 mio. i
  samme periode i 2008. Koncernens administrative omkostninger er i
  1. kvartal 2009 reduceret med ca. 26 % i forhold til samme periode
  i 2008. Derudover er salgs- og marketingomkostningerne reduceret
  med ca. 73 %. Endvidere er aktiviteten i selskabet steget som følge
  af ejendomme tilkøbt i 2008.
*          Victoria Properties havde ved udgangen af 1. kvartal 2009
  en soliditet på 20,5 %, dette er uændret i forhold til ultimo 2008,
  mens likvide beholdninger udgjorde EUR 5,5 mio. ultimo marts 2009
  og EUR 5,7 mio. ultimo 2008. Koncernen er således både soliditets-
  og likviditetsmæssigt i en tilfredsstillende situation.
*          Den aktuelle tomgang for selskabets ejendomme var
  gennemsnitligt 4 % ved udgangen af 1. kvartal 2009.
*          Den gennemsnitlige effektive rente på koncernens
  langfristede rentebærende gæld (40 % rentesikret i 30 år) er
  reduceret til 4,66 %, inkl. marginal.
*          Victoria Properties har sikret sig 10 års tilsagn fra
  långiver fra optagelsestidspunktet.
*          For 2009 fastholdes selskabets forventninger om et
  forbedret resultat i forhold til 2008 som følge af øgede
  lejeindtægter, reduceret gennemsnitlig lånerente samt reducerede
  administrationsomkostninger og generelle omkostningsbesparelser.
  Endvidere fastholdes forventningerne for 2009 om et neutralt
  resultat før skat og værdireguleringer af investeringsejendomme og
  finansielle instrumenter samt om neutrale pengestrømme fra
  selskabets driftsaktiviteter.


Yderligere oplysninger:
Michael Sehested, adm. direktør, telefon: 70 27 01 99, e-mail:
ms@victoriaproperties.dk

Attachments

Fondsbrsmeddelelse nr. 98.pdf