Capee delårsrapport 3. kvt. 2008/09


Den finansielle krise er i 1. kvartal 2009 yderligere forværret af global
recession, der medfører en negativ økonomisk vækst. 

Delårsrapporten er ikke revideret, men opgørelsen er i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards IFRS som er godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til rapportering. 

For Capee's regnskabsmæssige 3. kvartal kan koncernen berette at:

• Ekstraordinært har koncernen valgt at få hovedparten af alle ejendomme
eksternt vurderet af valuar/erhvervsmæglere.  Samlet set har det kun medført en
nedskrivning af på 3 mio. DKK, svarende til et fald på 0,16 %, i kvartalet
sammenholdt med ejendomsporteføljen som ultimo kvartalet udgør i alt 1.905 mio.
DKK.

• Da hovedparten af alle lejekontrakter har 9 års løbetid eller længere, og da
der ikke er behov for refinansiering før tidligst år 2017, er Capee rustet til
at modstå effekterne af den nuværende negative økonomiske vækst og finansielle
krise. Den samlede tomgang er fortsat kun ca. 1 % målt på hele
ejendomsporteføljen. 

• Driftsresultat fra ejendomme inklusiv kvartalets værdiregulering på ejendomme
udgør ca. 9,1 mio. DKK. 

• Resultatet før skat udgør -26,6 mio DKK og efter skat udgør -25,9 mio. DKK.
 
• År til dato udgør resultatet før skat -126,9 mio. DKK og efter skat -129,6
mio. DKK. 

• Indre værdi pr. bevis er kurs 80,86. Til sammenligning med kurs indre værdi
112,21 pr. 30. juni 2008 giver det et fald på -27,9 %. 

• Resultatet af primær drift (EBIT) udgør 24,3 mio. DKK. Resultatet af primær
drift (EBIT) udgør år til dato 0,8 mio. DKK. 

• Negativ værdiregulering i kvartalet af den samlede gæld med i alt -20,5 mio.
DKK. Dette skyldes lavere credit spread. 

• Negativ værdiregulering af inflations- og rente swap med i alt -14,5 mio. DKK
for kvartalet. 

• Capee besidder nu 172.593 stk. beviser eller 4,11 %.

Capee fastholder forhold til tidligere udmeldte forventninger for året 2008/09,
med et forventet negativt resultat for regnskabsåret. 

Den finansielle uro og usikkerhed om udviklingen i den globale økonomi,
medfører at ledelsen har valgt ikke at udmelde eksakte regnskabsforventninger. 

For yderligere information kontakt venligst:

Bestyrelsesformand, Capee f.m.b.a, Teddy Jacobsen, +45 4050 3062 info@capee.dk

eller

Direktør, Capinordic Property Management A/S, Michael Secher, + 45 43 58 32 03
info@capee.dk

Attachments

selskabsmeddelelse 20 2009.pdf capee delarsrapport q3 200809.pdf