Mondo frasælger aktivitet og styrker sit fokus på de større virksomheder


Til Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Meddelelse nr. 19, 2009
København den 29. maj 2009


Mondo frasælger aktivitet og styrker sit fokus på de større virksomheder

Mondo fuldfører nu strategien om at rykke op i porteføljen og sælger SOHO
(Small Office og Home Office) -delen af virksomhedens hosting-forretning til
den ekspansive it-virksomhed Aspect Networks. Frasalget gør Mondo mere
fokuseret, og styrker derved Mondos konkurrencedygtighed. 

Frasalget af SOHO-kunderne til virksomheden Aspect Networks vil give Mondo rum
til at fokusere på de større virksomheder, der i højere grad kan gøre brug af
Mondos service af outsourcing, offshore og udviklingsløsninger. 

Aftalen er derfor en vigtig del af Mondos strategi om at fokusere på de
områder, hvor Mondo har sine kernekompetencer. Mondo er først og fremmest gode
til at kombinere ydelser i komplekse udviklings- og integrationsprojekter som
en hostet service. Mondo fokuserer på opgaver for de større virksomheder, og
derfor vil handlen styrke ikke bare Mondo og Aspect Networks, men også
SOHO-kunderne, at overgå til en virksomhed, der er eksperter i at betjene denne
type hostingkunder med mindre komplekse løsninger. 

Aftalen med Aspect Networks træder i kraft med det samme, og Aspect Networks
vil over de kommende tre måneder overføre kunderne fra Mondos system til de nye
services og muligheder hos Aspect Networks. 

SOHO-delen af Mondos hosting-aktiviteter udgør en mindre del af Mondos
aktiviteter, og frasalget ændrer derfor ikke på selskabets forventninger til
resultat for 2009. 
Salgssummen forventes at udgøre i størrelsesordenen 4-6 mio. kr., idet denne er
genstand for regulering indenfor overdragelsesperioden. 



Administrerende direktør Lars Nordenlund, Mondo A/S 
Telefon: +45 51 53 31 11, e-mail: lnf@mondo.dk

Mondo A/S, 
Lersø Park Allé 107
DK-2100 København Ø
CVR-nr. 27 09 42 95
www.mondo.dk 



Om Mondo A/S 
“Mondo tilbyder et komplet IT-partnerskab, der med højtydende teknologier
styrker din position på markedet, og reducerer dine driftsomkostninger gennem
outsourcing af softwareudvikling og hosting af applikationer" 
Mondo blev etableret i 1994. I dag består koncernen af over 350 medarbejdere
fordelt på fem lokationer i tre lande. Mondos kunder tæller en lang række
kendte virksomheder og organisationer. Læs mere på: www.mondo.dk. 

Om Aspect Networks ApS
Aspect er en dansk leverandør af managed services. Aspect er stiftet i 2007 og
har fra start fokuseret på at drifte it-løsninger for mindre og mellemstore
virksomheder. Virksomhedens produkter dækker i dag behovet for it i alle mindre
og mellemstore virksomheder, for derved at minimerer de ressourcer,
virksomheden selv skal bruge på it.

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr 19 soho salg 290509.pdf