GM Corporations betalingsstandsning forventes ikke at påvirke Andersen & Martini A/S væsentligt på kortere sigt


GM Corporation i USA har meddelt, at de er trådt i betalingsstandsning, og
ledelsen og den amerikanske stat arbejder nu på en plan for GM's fremtid uden
tabsgivende mærker som blandt andet Hummer og Saturn, men med blandt andet
Cadillac og Corvette. 

GM Europe har meddelt Andersen & Martini, at betalingsstandsningen i USA ikke
kommer til at påvirke de europæiske virksomheder, hvor specielt Opel allerede i
fredags med stor hjælp fra den tyske forbundsregering blev sikret en fremtid
under den østrigsk/canadiske virksomhed Magna International. 

Andersen & Martini sælger mere end hver 5. Opel i Danmark. Dette salg udgør
godt halvdelen af Andersen & Martinis salg af nye biler, og meldingen fra i
fredags om Opels fremtid forventes at stimulere salget af Opel i Danmark. For
så vidt angår værkstedsydelser, har Andersen & Martini ikke mærket nogen
negativ påvirkning af aktiviteten som følge af den tidligere usikkerhed om
Opels fremtid, og meldingen om, at Opels fremtid nu er sikret, forventes ikke
at påvirke værkstedsomsætningen, for så vidt angår Opel. 

For så vidt angår Cadillac og Corvette, har GM og den amerikanske regering
meddelt, at Cadillac og Corvette er blandt de bilmærker, man satser på i
fremtiden. Således forventes salget af Cadillac og Corvette i Danmark ikke at
blive berørt af GM's betalingsstandsning i USA. 

Der er fortsat ingen endelige meldinger om det fremtidige ejerskab af Saab
fabrikkerne, men Andersen & Martinis ledelse tror fortsat på en fremtid for
Saab. 

 
De fabrikker, der producerer henholdsvis Opel, Saab, Cadillac og Corvette,
fortsætter produktionen uafhængigt af GM's betalingsstandsning, og Andersen &
Martini har ingen problemer med leverancer af biler eller reservedele
vedrørende disse mærker og forventer ikke at få det i fremtiden. 

Med venlig hilsen
Andersen & Martini A/S

Peter Hansen
Adm. direktør

Eventuelle spørgsmål kan rettes direkte til:          
Adm. direktør Peter Hansen
Andersen & Martini A/S
Tlf.: 3693 1111

Attachments

fondsbrsmeddelelse nr 8  om gm opel cadillac og saab.pdf