0% FB Globale Aktier 2012 (fondskode DK0030174008)


Nykredit Bank A/S udsteder den 13. juli 2009 en ny struktureret obligation ("0%
FB Globale Aktier 2012") med en løbetid på tre år. Udstedelsen er arrangeret af
Nykredit Bank A/S. 

Obligationerne er uforrentede, men giver for perioden fra og med den 13. juli
2009 til og med den 13. juli 2012 et variabelt slutafkast. Dette slutafkast
beregnes på baggrund af udviklingen i en kurv bestående af seks globale aktier.
Slutafkastet kan maksimalt andrage 60%. Obligationen indfries ved udløb til
minimum kurs 100. 

Obligationen udstedes til en udstedelseskurs på maksimalt 105.
Udstedelseskursen vil blive fastsat den 6. juli 2009 og vil efterfølgende blive
offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Tegning af obligationerne finder sted i perioden fra den 10. juni 2009 til den
3. juli 2009, begge dage inklusive. Størrelsen af den initiale udstedelse vil
blive fastsat den 6. juli 2009. 

Afregning af obligationerne sker med tre bankdages valør mod registrering i VP
Securities A/S. 

Obligationerne søges optaget til handel på NASDAQ OMX Copenhagen A/S med første
handelsdag den 13. juli 2009. Der skal som minimum tegnes for 10 millioner kr.
nominelt, for at obligationerne optages til handel. Obligationerne indfries i
deres helhed den 13. juli 2012. Obligationernes fondskode er DK0030174008. 

Der er i forbindelse med udstedelsen udarbejdet et prospekt, som fra den 9.
juli 2009 kan rekvireres ved henvendelse til Nykredit Bank A/S. Prospektet
offentliggøres tillige på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. 

Henvendelse om denne meddelelse bedes rettet til Nykredit Bank A/S,
afdelingsdirektør Claus Møller, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København K, tlf. 44
55 12 90. 


Med venlig hilsen

Nykredit Bank

Attachments

prospektmedd_080609.pdf prospekt_globale_aktier_080609.pdf