CORRECTION: Korrektion af resultat i 1. kvartal


Mandag den 15. juni 2009 udsendte vi OMX-meddelelse med en korrektion af
resultat i 1. kvartal. Ved en fejl var siden med de medsendte regnskabstal for
DiBa Bank og ikke for DiBa Koncernen. OMX-meddelelsen følger her sammen med
regnskabstal for DiBa Koncernen. 

Fra oprindelig meddelelse:
I forbindelse med processen om ansøgning om statsligt kapitalindskud (Bankpakke
II) har vi efterprøvet forudsætningerne for perioderegnskabet for 1. kvartal
2009. Med henblik på at give et så retvisende perioderegnskab som muligt er det
besluttet at foretage følgende korrektioner: 
- gruppevise nedskrivninger korrigeres med 6,0 mio.kr. som følge af et ændret
ledelsesmæssigt skøn. 
- realiseret opskrivningshenlæggelse 2,1 mio.kr. reklassificeres fra
resultatopgørelsen til direkte indregning på egenkapitalen. 

Egenkapitalen pr. 31/3 2009 påvirkes negativt med 4,5 mio.kr. og kan herefter
opgøres til 614,1 mio.kr. mod tidligere 618,6 mio.kr. Solvensprocenten er
uændret i forhold til udgangen af kvartalet og udgør fortsat 14,4 %.
Kernekapitalprocenten påvirkes heller ikke af ændringerne, og den udgør fortsat
9,2 % efter 1. kvartal. 

Korrektionerne påvirker samlet resultat med et minus på 8,1 mio.kr. før skat og
minus 6,6 mio.kr. efter skat. Det samlede resultat efter 1. kvartal bliver
således et minus på 17,9 mio.kr. før skat mod et tidligere minus på 9,8 mio.kr.
Efter skat bliver resultatet minus 13,9 mio.kr. mod tidligere minus 7,2 mio.kr. 

Forventningerne fastholdes.
Basisindtjeningen i 1. kvartal var bedre end forventet, og den er ikke påvirket
af ovennævnte korrektioner. 

Forventningerne til årets resultat før kursreguleringer, nedskrivninger på
udlån og skat er fortsat i størrelsesorden 55-65 mio.kr. 

Det samlede årsresultat vil afhænge af udviklingen i samfundsøkonomien,
herunder kursreguleringer og behovet for nedskrivninger på udlån mv. 

Det er vores vurdering, at der også i resten af 2009 vil være behov for
nedskrivninger på udlån som følge af finanskrisen, men dog ikke i samme omfang,
som det har været nødvendigt i 1. kvartal.

Attachments

omx - korrektion af resultat i 1 kvartal - 2.pdf