InterMail har i 3. kvartal foretaget de planlagte væsentlige strukturelle ændringer i virksomheden for at tilpasse sig markedsforholdene


InterMail har i 3. kvartal foretaget de planlagte væsentlige strukturelle
ændringer i virksomheden for at tilpasse sig markedsforholdene - herunder
centralisering og optimering af produktionen.  Ændringerne har den forventede
effekt, og flytningen af konvolutproduktionen gennemføres tidligere end
planlagt. Samtidig videreføres det markedsrettede arbejde sammen med yderligere
tilpasninger og omkostningsreduktioner. Forventningerne for hele året til en
omsætning i intervallet 580-600 mio. kr. fastholdes, men omsætningen forventes
at ligge i den nedre del af intervallet. Resultat før skatforventes nu at blive
i niveauet -28 til -30 mio. kr. (heraf 13-16 mio. kr. i engangsomkostninger)
mod tidligere forventet -15 mio. kr. grundet den lave omsætning, fremrykning af
nedlukningen af konvolut-produktionen i Danmark, hvor omkostningerne nu
afholdes i dette regnskabsår, samt et skuffende resultat og omstrukturering af
de grafiske aktiviteter. 

Attachments

10 q3 08-09 final.pdf