Nordea Bank Finland Abp udsteder renteindekseret obligationslån


Nordea Bank Finland Abp udsteder et 5-årigt obligationslån (NBF Rentetrappe II
2014), hvor afkastet afhænger af udviklingen i rentespændet mellem den 10-årige
swaprente for betalinger i euro og den 2-årige swaprente for betalinger i euro. 

Emissionskursen for NBF Rentetrappe II 2014 er 103,50. Obligationerne udstedes
den 25. 
september 2009, og udløber den 25. september 2014.

Nordea Bank Danmark A/S er arrangør og beregningsagent på
obligationsudstedelsen. Af de 
Særlige Betingelser for obligationslånet fremgår det, hvorledes Nordea Bank
Danmark A/S vil beregne obligationernes afkast. 

Tegningsperioden for det nye obligationslån løber fra den 31. august 2009 kl.
9.00 til den 18. september 2009 kl. 16.00. Det samlede udstedte
obligationsbeløb vil blive fastsat ved tegningsperiodens udløb. 

Nordea Bank Danmark A/S forbeholder sig retten til at tilbagekalde
tegningsindbydelsen. 
Tegningsindbydelsen kan dog senest tilbagekaldes den 18. september 2009 kl.
14.00. 

Udstederen forbeholder sig ret til at aflyse emissionen, hvis tegningen bliver
mindre end nominelt DKK 50.000.000. Bliver tegningen mindre end nominelt DKK
10.000.000, vil emissionen blive aflyst. 

Såfremt der afgives tegningsordrer for mere end i alt nominelt DKK 50.000.000,
forbeholder udstederen sig retten til at foretage reduktion i tildelingen af
obligationerne med henblik på at opnå en hensigtsmæssig spredning blandt
investorerne således, at det samlede udstedte beløb udgør minimum DKK
50.000.000. Udstederen forbeholder sig endvidere ret til med øjeblikkelig
virkning at lukke for tegningen såfremt de samlede tegningsordrer når DKK
50.000.000. 

Udstederen forbeholder sig endvidere retten til at aflyse
obligationsudstedelsen, hvis 
markedsforholdene ikke gør det muligt at fastsætte (1) en Bonuskupon på mindst
1,50 pct. og (2) en maksimal årlige Barriere på henholdsvis 1,75 pct., 1,50
pct., 1,25 pct., 1,00 pct. og 0,75 pct. (jf. de Særlige Betingelser). 

De nye obligationer udstedes og registreres i VP Securities A/S den 25.
september 2009, og er godkendt til handel og officiel notering på OMX Nordic
Exchange Copenhagen A/S med første noteringsdag samme dag. 

Der henvises i øvrigt til de Særlige Betingelser, der offentliggøres den 27.
august 2009. 

Spørgsmål om obligationslånet kan rettes til Holger Lunden, Nordea Markets,
telefon 33 33 25 55.

Attachments

pressemeddelelse 2009 0827.pdf srlige betingelser nbf rentetrappe 2014 -sep_ exe.pdf