Indberettet til NASDAQ OMX Copenhagen den 31. august 2009. Resume: Koncernen fik et resultat før skat på tDKK -19.592 mod tDKK 33.898 i sammenligningsperioden 1. halvår 2008. Årsagen til faldet skyldes primært en negativ værdiregulering af investeringsejendomme og gæld, netto mod en positiv værdiregulering i sammenligningsperioden. Nettoomsætningen for det første halvår udgør tDKK 87.270, hvilket svarer til et fald på 12 % sammenholdt med første halvår 2008. Den faldende omsætning skyldes hovedsageligt en lavere valutaomregningskurs. Resultat før værdiregulering af investeringsejendomme, gæld og skat udgør tDKK 16.857 mod tDKK 9.856 i sammenligningsperioden 1. halvår 2008. Egenkapitalen pr. 30. juni 2009 udgør tDKK -122.760. Koncernen ejer 11 ejendomme i og omkring Stockholm indeholdende i alt 155,000 kvm. Investeringsejendommenes værdi pr. 30. juni 2009 udgør tDKK 1.781.667. For 1. halvår 2009 er der foretaget negative værdireguleringer af investeringsejendomme med 6 % svarende til tDKK 113.342. Koncernen har ikke købt eller solgt ejendomme i samme periode. Bestyrelsen betragter det opnåede resultat som ikke tilfredsstillende. Spørgsmål vedrørende denne meddelelse kan rettes til Company Secretary Klaus T. W. Lund på telefon +45 3378 4000.