Ændring i partnerkredsen i Deltaq Management a/s


Deltaq Management a/s, der på baggrund af en managementaftale med det
børsnoterede investeringsselskab Deltaq a/s opkøber, udvikler og driver
selskabets porteføljeselskaber, har gennemført en ændring i partnerkredsen, der
indebærer, at direktør og partner Finn Pilgaard fratræder sin stilling pr. dags
dato. Efter Finn Pilgaards fratræden udgøres partnerkredsen i Deltaq Management
af adm. direktør Jesper Lacoppidan samt direktør og CFO Dennis Willer. 

Finn Pilgaard har siden 1. marts 2008 været partner i Deltaq Management a/s,
hvor han  sammen med de øvrige partnere og medarbejdere succesfuldt har
medvirket til at identificere, opkøbe og udvikle egnede opkøbskandidater i
henhold til Deltaqs investeringsstrategi. 

”Finn har med sin store erfaring bidraget til opbygningen af en solid
portefølje af selskaber for Deltaq a/s. Vi ønsker Finn held og lykke med nye
udfordringer”, siger Jesper Lacoppidan, adm. direktør og partner i Deltaq
Management. 

Ændringerne i partnerkredsen får ingen betydning for managementaftalen mellem
Deltaq a/s og Deltaq Management a/s. 

Yderligere oplysninger:
Jesper Lacoppidan, adm. direktør, Deltaq Management a/s 
telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 29 90 00 04, e-mail jkl@deltaq.dk

Flemming Lindeløv, bestyrelsesformand Deltaq a/s 
Telefon (+45) 70 20 35 34 eller mobil (+45) 40 90 33 27, e-mail fli@deltaq.dk

Attachments

deltaq - fondsbrsmeddelelse nr  14-09.pdf