- Udstedelse af warrants


Enalyzer har udstedt 216.868 warrants, til en tegningskurs a 2,00 kr. pr. aktie
a kr. 0,25, til to medlemmer af selskabets bestyrelse, i overensstemmelse med
selskabets vedtagne retningslinjer for incitamentsprogrammer og i henhold til
bestyrelsens vedtægtsmæssige bemyndigelse. De omhandlede warrants optjenes
(vestes) i løbet af 2009 og kan udnyttes inden for en periode af fem år fra
optjeningstidspunktet og inden for de perioder (udnyttelsesvinduer) hvor
medlemmer af selskabets ledelse kan tegne og handle aktier. Der skal ikke være
uopfyldt andre konkrete betingelser for at udnytte de tildelte warrants. 

Formålet med at vederlægge bestyrelsesmedlemmer med warrants er at knytte
bestyrelsesmedlemmernes interesser tæt til selskabets interesser. Warrants
tildeles ud fra det princip, at værdien af tildelte warrants for et
bestyrelsesmedlem skal svare til et vederlag på ca. 90.000 kr. for et års virke
som medlem af selskabets bestyrelse. De tildelte warrants er, da bestyrelsen
traf principbeslutning om udstedelse af warrants, værdisat til kr. 0,83 pr.
warrant, beregnet pr. 17. august 2009, baseret på Black-Scholes model til
værdiansættelse af warrants. Ved beregningen er følgende forudsat: intet
udbytte på aktien, volatilitet på 45 %, en risikofri rente på 3,7 % og en
aktiekurs på kr. 2,00. 

For yderligere information om Enalyzer A/S, kontakt venligst:
Jakob Roed Jakobsen, Adm. Direktør & Medstifter
Telefon: +45 70 10 70 06
E-mail: investor@enalyzer.com

Enalyzer A/S
Havnegade 39, 1058 København K
Hjemmeside: www.enalyzer.dk

Certified Adviser:
Partner Jan Hetland Møller
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45
2100 København Ø
Telefon: 35 27 13 83

Attachments

37_udstedelse af warrants_07102009.pdf