Joint-venture aftale med henblik på at etablere AQUALIFE NORTH AMERICA INC. Meddelelse nr. 24


AQUALIFE A/S har indgået en joint-venture aftale med henblik på at etablere
AQUALIFE NORTH AMERICA INC. Selskabet stiftes i Canada med base i Halifax, Nova
Scotia. Aktiekapitalen fordeles ligeligt mellem AQUALIFE A/S og Cleantech
Logistics Inc., et Halifax-baseret selskab. Mr. Gordon Neal udnævnes som CEO i
Aqualife North America Inc. 

Aqualife North America Inc vil udnytte teknologi patenteret af Aqualife A/S og
A. P. Møller-Mærsk i bestræbelserne på at udbygge Aqualife's transportkorridor
mellem det østlige Nordamerika og Vesteuropa. 

Aqualife North America vil etablere en Aqualife Aquaport i Halifax, Canada med
henblik på at konsolidere afskibninger af levende skal-/krebsdyr indenfor denne
korridor. Denne plan er i tråd med Aqualife's målsætning om at etablere
transportkorridorer af levende skal-/krebsdyr på et bredt internationalt plan. 

Blandt Aqualife North America Inc's hovedmålsætninger er en eksekvering af
“memorandum of understanding”, som Aqualife indgik med provinsregeringen i Nova
Scotia tidligere i 2009 med det formål at etablere en Aqualife Aquaport i Nova
Scotia. Den Halifax-baserede Aquaport etableres i 2010. 


Med venlig hilsen
Aqualife A/S
Lars Nannerup
CEO

Attachments

fn_meddelelse_nr_24_dansk.pdf