Auktioner over indenlandske statsobligationer i februar 2010


I februar 2010 afholdes auktion over danske statsobligationer mandag  
den 8. februar og tirsdag den 16. februar. Salget afvikles henholdsvis
torsdag den 11. februar 2010 og fredag den 19. februar 2010.          

Auktion den 8. februar                                                
Den 8. februar 2010 afholdes auktion over 4 pct. stående lån 2015. Der
vil maksimalt blive solgt for 4 mia.kr. nominelt. Auktionen vil foregå
via MTS Denmarks auktionssystem med statens primary dealere som       
modparter. Auktionen forudsætter rolige markedsforhold. Bud vil     
kunne lægges ind fra åbningen af MTS Denmark på auktionsdagen indtil  
kl. 10.30 CET. Herefter fastsættes skæringskurs hurtigst muligt og    
senest inden for 10 minutter. Bud på skæringskursen eller derover     
tilgodeses til skæringskursen. For bud på skæringskursen kan der blive
tildelt papirer efter pro-rata. Lånevilkår er offentliggjort på       
www.statsgaeld.dk under Investor relations.                         

Auktion den 16. februar                                                
Senest tre handelsdage forud for auktionen annonceres det hvilke(n)    
statsobligation(er), der holdes auktion over. Auktionen forudsætter ro-
lige markedsforhold.                                                   

Yderligere information                                            
Henvendelse vedrørende ovenstående kan rettes til Ove Sten Jensen,
telefon 3363 6102.

Attachments

auktionsmeddelelse_da.pdf