Bavarian Nordic A/S - Storaktionærmeddelelse


Kvistgård, Danmark, 2. februar 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA)
offentliggør hermed, i overensstemmelse med værdipapirhandelslovens § 29, at
selskabet har modtaget meddelelse om, at A.J. Aamund A/S, som følge af udvanding
efter den netop afsluttede aktieemission, har formindsket sin ejerandel i
Bavarian Nordic A/S.

A. J. Aamund A/S har i forbindelse med emissionen tegnet 222.049 nye aktier i
Bavarian Nordic og besidder herefter 1.556.148 stk. aktier, svarende til en
ejerandel på ca. 13,1 % af aktiekapitalen og af stemmerne i Bavarian Nordic A/S.


Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"),
som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er
uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger
væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden.
Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige
begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk
information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller
revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende
begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet
ved lov.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og
producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende
sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline
fokuserer på tre områder: biodefence, cancer og infektionssygdomme, og
indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til
fase III: IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en
kontrakt med de amerikanske myndigheder og PROSTVAC(TM), en vaccine til
behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National
Cancer Institute.

Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.

For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
<http://www.bavarian-nordic.com/>




[HUG#1379902]


Attachments

2010-13-dk.pdf