Nedjustering af årsresultat for 2009


Eik Banki-koncernen nedjusterer forventningen til årsresultatet for 2009. Det
forventede underskud for 2009 bliver ca. 310-320 mio. kr., hvilket er 160-170
mio. kr. større end koncernens estimat af den 30. oktober 2009. 

Adm. direktør Marner Jacobsen udtaler:

- Det er dybt beklageligt, at måtte præsentere dette særdeles
utilfredsstillende resultat. Koncernens udfordringer er koncentreret omkring
finansiering af erhvervsmæssig fast ejendom i Danmark. Banken yder ikke
finansiering til landbrug eller drifts¬finansiering af virksom¬heder i Danmark.
Privatkundesegmentet og de øvrige forretningsområder i Danmark, samt den
færøske del af forretningen udvikler sig tilfredsstillende. 

Nedjusteringen skyldes især to forhold; nedskrivningerne på udlån er større end
forventet, og dagsværdiregulering af unoterede kapitalandele har resulteret i
en negativ kursregulering på 107,5 mio. kr. Nedskrivningerne knytter sig især
til det danske marked for erhvervsmæssig fast ejendom. 

Adm. direktør Marner Jacobsen udtaler videre:

- Selv om nedskrivningerne er mindre end i 2008, og 45 mio. kr. af
nedskrivningerne kan tilskrives nedskrivninger på andre banker gennem Bankpakke
I, så kommer vi ikke udenom, at der er tale om store nedskrivninger.
Ejendomsmarkedet i Danmark ser ud til at have nået bunden, og derfor forventer
banken at nedskrivningerne i 2010 bliver mindre end i 2009, omend de fortsat
vil ligge på et relativt højt niveau. 

I 2009 var de samlede omkostninger til Bankpakke I på 113 mio. kr. 

Med det forventede årsresultat er koncernes solvens ultimo 2009 11,6%. Dette er
en stigning i forhold til ultimo oktober, hvor koncernens solvens udgjorde
10,9%. 

Moderselskabet, Eik Banki, havde ultimo 2009 en solvens på 18,0%. Ultimo
oktober var solvensen 16,4%. 

For året 2010 forventer Eik Banki-koncernen et positivt resultat.

Eik Banki-koncernen offentliggør sin årsrapport for 2009 den 19. marts 2010.

Med venlig hilsen



Marner Jacobsen	  	Finn Danberg
Adm. direktør  		Underdirektør 



For yderligere information, kontakt:
Marner Jacobsen, Adm. direktør, tel +298 348 000 - marner.jacobsen@eik.fo  
Finn Danberg, Underdirektør, tel. +298 548 610 - finn.danberg@eik.fo

Attachments

fondsbrsmeddelelse_01_10_profit_warning.doc.pdf