Årsrapport 2009 for KlimaInvest A/S


KlimaInvest A/S´ bestyrelse har behandlet og vedtaget selskabets årsrapport for
regnskabsåret 1. januar 2009 til 31. december 2009, hvoraf følgende kan
fremhæves.

Selskabets afkast i 2009 var negativt påvirket af faldende CO2 priser og et
skuffende COP15 klimatopmøde. Trods øget fokus på global energisikkerhed og
global opvarmning blev året afsluttet med en CO2 pris som er mere end halveret
siden medio 2008.

Klimatopmødets udfald kan ses i lyset af en aktuel økonomisk recession med
afledte tendenser til global protektionisme. Selskabet vurderer fortsat, at CO2
reduktion udgør et langsigtet og profitabelt investeringstema, om end det har
været en hård prøvelse at være CO2 investor i 2009.

Periodens resultat per aktie (EPS) blev på - 17 kr. resulterende i en
forrentning af den gennemsnitlige egenkapital på -30 % i perioden. Egenkapitalen
udgjorde den 31. december 39,9 mio. kr. svarende til en indre værdi pr. aktie på
51,2 kr.

Selskabet har efter statusdagen omlagt dele af porteføljen. Omlægningen til
vedvarende energi er sket med henblik på at øge porteføljens basisforrentning
via stabile cash-flow, medens afkastpotentialet i forbindelse med europæiske CO2
kvoter samtidigt er bibeholdt.

Selskabet valgte ultimo 2009 at standse udviklingen af et FN klimaprojekt.
Udviklingen af klimaprojektet blev standset efter klimatopmødets manglende
afklaring omkring fremtidig FN kreditering af klimaprojekter. Klimaprojektet var
udviklet i samarbejde med et Gazprom datterselskab og havde til sigte at
reducere CO2 udledningen med 5 millioner tons CO2.

CO2 investeringer koncentreres fremadrettet omkring EU's kvotehandelssysytem,
hvor der hersker en juridisk bindende aftale om et strammere kvoteloft.

Med venlig hilsen

KlimaInvest A/S





[HUG#1395201]


Attachments

Download Arsrapport 2009.pdf