Nr. 7 Udstedelse af optioner til direktionen og ledende medarbejdere


Bestyrelsen har i 2006 etableret en incitamentsordning for direktionen i Solar  
A/S og i 2008 for ledende medarbejdere i Solar koncernen. Ordningen er baseret  
på optioner, der giver ret til at købe aktier fra selskabets beholdning af egne 
aktier. Etableringen er begrundet i et ønske om at knytte medarbejderne tættere 
til koncernen samt skabe et aktiekurs-afhængigt incitament for deltagerne og    
derved øge overensstemmelsen mellem aktionærerne og deltagernes interesser.     
Udestående aktieoptioner pr. 31. december 2009 udgjorde 112.799 stk.            

Bestyrelsen tildeler i 2010 ligeledes optioner til direktionen og ledende       
medarbejdere. Udnyttelseskursen er på baggrund af gennemsnitskursen på NASDAQ   
OMX Copenhagen de første 10 børsdage efter offentliggørelse af Årsrapport 2009  
fastsat til DKK 370,04. Antallet af optioner udgør 26.088 stk.                  

Markedsværdien af de udstedte optioner er nu opgjort til € 0,4 mio.             
Markedsværdien er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en   
volatilitet på 41% (beregnet ud fra de seneste 36 mdr.), et renteniveau på 5%,  
en aktiekurs på DKK 378,96 og under forudsætning af, at de tildelte optioner    
udnyttes i marts 2013. Der er ved værdiansættelsen taget højde for fremtidige   
udbyttebetalinger svarende til 3% af aktiekursen.                               

Med venlig hilsen                                                               
Solar A/S                                                                       

Flemming H. Tomdrup

Attachments

fb201007_dk_option_tildeling.pdf