Aftale med Advokatsamfundet baner vej til nyt marked for cBrain F2


cBrain har indgået kontrakt med Advokatsamfundet om at levere cBrain F2 som ny
ESDH-løsning (Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering). 

Indtil nu er cBrain F2 primært blevet markedsført overfor offentlige
organisationer i centraladministrationen, og cBrain F2 anvendes idag bl.a. af
Socialministeriets og Transportministeriets departementer. 

Den nye aftale med Advokatsamfundet er derfor vigtig for cBrain, fordi den
demonstrerer, at cBrain F2 også kan anvendes udenfor den offentlige sektor - og
derned baner aftalen vej til et nyt marked for cBrain F2 i form af
vidensproducerende og sagsbehandlende organisationer i den private sektor som
f.eks. advokatfirmaer. 

cBrain F2 er et standard softwareprodukt, som samler alle de funktioner
fremtidens videnarbejdere har behov for i en integreret løsning, hvorfor cBrain
F2 også beskrives som ”videnarbejderens integrerede desktop”. Ved at indføre
cBrain F2 kan der opnås betydelige effektiviseringsgevinster. 






Med venlig hilsen
Per Tejs Knudsen
CEO



Yderligere information:

Anne Dorthe Hermansen, IR 
Telefon: 40118608
e-mail: adh@cbrain.dk

Attachments

kf2010 03 advokatsamfundet.pdf